Kaere alle
Er kommet vel frem til NZ, men det var godt nok en lang tur paa knap 38 timer med 14 timers transit i Singapore. Det var dog en stor glaede at konstatere, at vejret var helt sommerligt...ca. 20 grader, men meget omskifteligt, saa det er altid en god ide at medbringe alt fra t-shirt og korte bukser til fuldt regnsaet og paa treks endvidere handsker, pandebaand, halstoerklade mv. Den forste dag praesterede jeg da ogsaa at blive solskoldet i hovedbunden, hvilket var rigelig nemt med en ganske kortklippet "frisure". Jeg har paa et efterfoelgende 40 km trek tillige faaet 5-6 vabler paa hver fod, da jeg var langt hjemmefra, da det begyndte at pisse ned og fortsatte de efterfoelgende mange timer. 20 km i vaade sokker var ikke nogen fest!!! Jeg kaemper stadig med dem, da de ikke rigtigt kan faa ro, naar der hele tiden skal ske noget nyt. Omvendt er det kun et problem en gang, naar (og hvis ?!?!) de foerst er helet.
Ankom til Auckland, hvor der ikke var det store at se saa det blev kun til halvandens dags byvandring, hvor der var fin udsigt over byen baade fra et par udslugte vulkaner samt fra Skytower, der er 328 meter hoejt. Ellers kiggede jeg en smule til Americas Cup, der dog er blaest lidt rigeligt op efter min smag. Spenderede lidt tid med Tom, landmand fra Horsens, der vil rejse rundt paa en del farme over hele landet de naeste 6 maaneder...efter sigende meget populaert, da NZ er meget langt fremme paa dette omraade.
Tog bussen sydpaa til Waitomo, hvor jeg havde min hidtil bedste grotteoplevelse - og der har ellers vaeret mange gennem aarene. En heldagstur med bla. rapelling fra 107 meter ned i grotten, kravle/svoemme/hoppe op og ned af vandfald samt sidde bag dem, lidt klippeklatring med efterfoelgende udspring, moerke hvor man kan studere glowworms, der lyser op som stjerner paa nattehimlen mv. Dagen sluttede passende med en gang grillmad (ikke saa tit det sker i november) og et par kolde fadoel.
Endnu en bustur denne gang til Rotorua, der er de oprindelige indbyggere - Maori'ernes - "hovedstad". Fik meget at vide om deres oprindelse, men en af ulemperne ved et meget civiliseret land er, at det sker paa en saa populistisk maade, hvilket som bekendt ikke lige er mig. Fx. skuespillere der optraeder som krigerne i gamle dage..lidt a la naar Dronning Martgrethe tager paa sommerbesoeg i landet og befolkningen moeder op i lokale folkedragter. Der er dog ingen tvivl om, at alle i NZ gaar meget op i historien, og det er formentlig ogsaa det land i verden, der har behandlet "urbefolkningen" bedst. Det virker imidlertid ikke helt aerligt, naar der bliver spundet saa meget kommercielt guld paa det, men formentlig er Maori'erne selv med hertil. Brugte ogsaa en del tid paa at repetere gymnasiets studier om pladetektonik mv., da NZ som bekendt er placeret paa graensen mellem to plader. Et af de mest udsatte steder er netop Rotorau og byen som jeg efterfoelgende tog til Taupo. Sidstnaevnte har ogsaa NZ's stoerste soe, der egentlig blot er et krater efter jordens stoerste kendte vulkanudbrud...lidt vildt at forestille sig, at nutidens naturkatastrofer kun har broekdele af kraft ift. dengang. Naar man har vaennet sig til sulfur-lugten (raadne aeg) er der dog mange imponerende syn, ikke mindst de mange aflejrede farver, der foelger med de forskellige mineraler og gasser, der kommer op af jorden. En meget stor fordel er, at alle har en spa, hvilket er en god maade at slutte dagen paa efter en lang travetur eller lign.
I Taupo skulle jeg ha' proevet at springe i faldskaerm, men det var kun for de feminine drenge og piger under 100 kg. Normalt gaar jeg ikke meget op i et par kilo mere eller mindre, men paa det tidspunkt var jeg godt nok irriteret (satser paa at faa en chance senere, naar jeg har faaet lidt mere motion). Da jeg ikke kunne gaa meget paa grund af vablerne tog jeg istedet en cykeltur i omegnen. En flot tur langs floden med mange mindre og et enkelt stoerre vandfald uden at det dog var Niagara Falls. Jeg ville gerne ha' taget paa en tredagens trekkingtur i Tangariro National Park, men vejrudsigten var ikke for god, saa alle anbefalede at lade vaere, da der ikke ville vaere meget at se. Til trods for vejrudsigten besluttede jeg mig for at tage efter sigende NZ's flotteste endagstur (der er den flotteste del af overstaaende tur)...det var trods alt kun en dag, hvis det var overskyet, og noget kan man jo altrid se, saa...... Vejrudsigten svigtede heldigvis...det var fint vejr fra morgenstunden, saa det blev en flot men ogsaa lidt haard tur, hvor man stiger ca. 1500 meter undervejs. Bjerge i mange farver og med sne paa toppen kombineret med godt vejr, saa kan det ikke gaa helt galt !!!
Tog efterfoelgende til Wellington, hvor jeg brugte en enkelt dag paa at trave rundt i byen, der dog heller ikke er specielt interessant. Brugte bla. et par timer paa Te Papa, der er en slags nationalmuseum, hvor landets og befolkningens oprindelse beskrives (igen meget populistisk).
Tog forleden faergen til sydoeen...en smuk tur i hoej sol gennem naaet af der af alt mest kan sammelignes med de norske fjorde. De seneste par dage har jeg vaeret i Kaikuara paa oestkysten, der er kendt for sit rige dyreliv. Foerst var jeg ude at dykke kombineret med soeloevekigning og derefter ude at svoemme med delfiner. Sidstnaenvte var klart det mest fantastiske...maaske blandt det bedste jeg har proevet...at svoemme rundt blandt 20-30 delfiner ad gangen og forsoege at tiltraekke deres opmaerksomhed til at ville lege....det var betydeligt svaerere end paa landjorden, men efter rigelig svoemmen i cirkler samt udestoeden af sjove lyde i snorklen lykkedes det da rimeligt..ikke mindst oejenkontakten er formidabel.
Pt er jeg ankommet til Picton (nordligst paa sydoeen), hvor jeg bliver et par dage..formentlig med kajaksejladds i morgen, hvis vejret arter sig. Derefter ned langs vestkysten for flere naturoplevelser. Turisme er meget udbredt i NZ...det virker naermest som om det er en national beslutning, men der er selvfoelgelig ogsaa mange penge i det. Forklaringen er formentlig, at det er lidt billigere at rejse her end i andre civiliserede lande, hvortil kommer, at der er meget tilgaengeligt for asiatere, som her er rigtig mange af. Endvidere er det (for) nemt at rejse her, uanset om man er 15 eller 85 aar, ikke mindst pga. sproget. Det tager lidt af glaeden vaek, men det er jo primaert i byerne, hvor jeg vil bruge det meste af tiden i naturen....hvilket isaer sker her paa sydoeen i den resterende del af ferien. Med fare for at lyde meget gammeldags, saa er det dog ganske skuffende at konstatere, at mange unge mennesker bruger meget af dagen paa at sidde og glo video i stedet for at komme ud og opleve noget.....flere gange har der siddet folk og gloet ligegyldigt tv kl 9 om morgenen og igen sidst paa eftermiddagen, naar jeg kom tilbage (har de siddet der hele dagen !?!?!?)...soergeligt !!! Det goer ogsaa, at man skal lede lidt laengere efter "backpacker-kulturen", men den kan da heldigvis stadig findes ..... typisk folk fra sidst i 20'erne til medio 40'erne, der er blevet lidt klogere paa livet?!?!?!
Lokalbefolkningen lever heldigvis op til forventningen, hvilket - udover naturen - var en vaesentlig aarsag til, at jeg gerne ville hertil. Meget flinke mennesker og sludre med, og flinke til at samle en op, naar man en sjaelden gang blaffer. Saa fortaeller de glaedeligt hele livshistorien, og alverden om NZ...et stolt folk - og med god grund. Generelt har jeg dog valgt at rejse med bus, selvom bil er ganske billigt..kun godt 100 kr. pr. dag. Jeg tror dog, at det hurtigt ville blive lidt kedeligt at koere rundt alene (selvom man selvfoelgelig kan samle nogen op), ligesom det ogsaa er forholdsmaessigt dyrt henset til de reletivt faa rejsedage og korte afstande. For at bevare stoerst mulig fleksibilitet har jeg valgt tage en tur ad gangen, men det er meget populaert isaer hos de unge at rejse med et selskab paa em slags organiseret tur...man kan staa af og paa undervejs, men ruten er givet, ligesom der er lagt alt mulig aktivitet ind - god ide hvis det er foerste gang, men jeg er vidst blevet lidt for gammel til den slags.
Ha' det godt til vi snakkes ved !!
- - - --
Kaere alle
Er fortsat utrolig heldig med vejret. Med en enkelt dag forleden som undtagelse, regner det faktisk kun naar jeg har rejsedage....isaer her i Fjordland i det sydlige NZ er det utroligt, da statistikken paa denne aarstid siger regn 2 ud af 3 dage (8 meter om aaret!!!!).
Var for en del uger siden paa en 4 dages trekkingtur ved Abel Tasman, der i modsaetning til de fleste treks, der foregaar i bjergene, er et kysttrek. Dette indebaerer en flot udsigt over badestrande og azur-blaat vand, men ogsaa lidt haardt arbejde med at trave i sandet....ikke mindst fordi man ikke kan koebe noget paa vejen, og derfor maa slaebe alle sine pilsnere hele vejen.
I Fox Glacier laengere nede ad vestkysten var jeg foerst ude at se foden af gletcheren, men efterfoelgende har jeg set den flere gange oppefra. Foerst ifm. et faldskaermsudspring... ja, vaegten sagde 99,5 kg uden sko, hvilket jo er rigeligt, naar graensen er 100 kg. Selvom det var lidt skyet, var der stadig en smuk udsigt over Mt. Cook og Mt. Tasman, Fox gletcher og hele dalen og havet...et virkelig godt valg for et foerste spring...og foelelsen af frit fald med 210 km/t er ubeskrivelig.
Derefter heli ice climbing, der var en fantastisk oplevelse. Med helikopter op til/paa toppen af gletcheren, hvor man hurtigt laerer at haandtere pigsko, isoekser, reb mv. Derefter rundt paa gletcheren for at identificere gode steder at klatre. Som nogle af jer er bekendt med (og resten sikkert kan gaette sig til?!?!), er klatring ikke ligefrem min favoritdisciplin..ikke mindst pga af min vaegt (og maaske lidt manglende smidighed). Men klatring med oekser goer det hele meget nemmere, da man kan bruge hele kroppen, hvilket mindsker kravene ikke mindst til fingermuskler/underarme. Vi havde flot vejr fra morgenstunden, men ved middagstid trak skyerne hurtigt ind fra dalen, saa vi (2 engelske fyre og jeg) var lidt nervoese for at skulle ned foer tid. Heldigvis var guiden Jeff frisk, saa vi blev haengende tiden ud. Paa et tidspunkt var der snak om, at vi skulle overnatte deroppe, da skyerne laa helt taet nede over gletcheren, saa helikopteren ikke kunne hente os. Desvaerre klarede det saa meget op(skyerne haevede sig 50 meter), at vi kunne komme ned, selvom det vidst var paa kanten med reglerne for flyvesikkerhed. Det kunne have vaeret den fedeste oplevelse at overnatte deroppe, saa det var lidt aergerligt, at det ikke blev til noget.
I Queenstown fik jeg klaret mit bungyjump paa 134m...ganske fantastisk at staa paa en minimal platform 134 m over floden, der bruser forbi nedenunder....og saa bare afsted uden den store betaenkningstid. En helt fed - og meget anderledes end faldskaermsudspringet - oplevelse, fordi jorden kommer saa hastigt mod een. Det hele var dog overstaaet foer det startede, men det er da sjovt at ha' proevet. Rafting blev ikke til noget, da vandstanden ikke er hoej nok til, at det er rigtig interessant, dvs. grade 5...muligvis vil jeg prove senere i Christchurch, hvor der skulle vaere en af de bedste floder til den slags sjov og ballade. I stedet brugte jeg en dag paa at traene til den efterfoelgende vildmarkstur paa 10 dage. Traeningen bestod i at traske op til paa et naerliggende bjerg paa 1.800m fra 300m. Det tog dog kun 2 1/4 time, saa formen er ved at vaere der. Det er dog stadig noget andet med den store rygsaek og mange dage i traek.
I fjordland nationalpark har jeg foreloebig "gennemfoert" en kombination af Greenstone og Routeburn Tracks. 5 dage vaek fra civilationen har vaeret helt rart; dog har der vaeret nogle flere "trampere" paa sidstnaevnte trek end paa foerstnaevnte, primaert fordi den er betegnet som en af NZ's great walks...men begge trekkene er smukke paa hver deres maade. Greenstone gennem dale med bjerge paa begge sider og meget skiftende natur, mens Routeburn primaert foregaar paa bjergkammene med udsigt over bjergtinder og ned i dalene. Timingen har vaeret fantastisk, da Routeburn foerst blev genaanet efter 4 dage (hoejst usaedvanligt med saa kraftigt snefald paa denne aarstid) den dag jeg startede. Dette paavirkede heldigvis ikke Greenstone, da dalene er en del lavere beliggende; dog var der temmelig mudret, ligesom dele af dalene var oversvoemmede pga. af vandet, der stroemmede ned fra bjergene, men saadan er det og skoene kan jo (naesten) toerres; det gaar dog ikke for hurtigt, naar man overnatter i primitive hytter!!!! I hoejt solskin var Routeburn saa fantastisk, at jeg ikke har ord for det, saa i maa vente med at se billeder, til jeg kommer hjem. Absolut en af de bedste trekkingture jeg har haft til dato.
Har spenderet de sidste par dage i Milford Sound. Proevede at komme ud at sejle kajak, men alt var booket. I stedet tog jeg en kort sejltur ud gennem fjorden...en ganske skuffende oplevelse ift. hvor opreklameret Milford Sound er (hundredevis af tour-busser og cruises hver dag). Heldigvis var det den relativt billige morgentur.
I morgen starter jeg paa, hvad der efter sigende er en af verdens flotteste trekkingture i Milford Sound, hvor jeg ogsaa holder jul undervejs (naturligvis baade den 24. og 25.). Det bliver imidlertid ikke til det store julemaaltid, da man (som saedvanlig) selv skal baere alt hele vejen. Det spaas endvidere regn, saa maaske bliver udsigten begraenset, men efter ovennaevte ture er yderligere udsigt en bonus. Jeg kan ikke tillade mig at forlange mere godt vejr paa denne tur.
Da det saaledes er sidste dag med adgang til internettet i et par dage, vil jeg benytte lejligheden til at oenske jer alle en rigtig glaedelig jul og et lykkebringende nytaar 2003.
Hils omkring jer.
Mange feriehilsner fra Michael