Malaysia - dykning Sipadan

20. – 27. juli 2008

I aar 2000 var Michael i Malaysia, hvor det var planen, at han skulle til Sipadan i den oestlige del af Borneo (Malaysia) for at dykke. Desvaerre kom et par phillipinske teorister ham i forkoebet, og kidnappede 30 (primaert) europaeiske dykkerturister. Hele omraadet blev overtaget af det indonesiske militaer, der spaerrede omraadet af. Michael har siden turen i aar 2000 snakket om, at han gerne ville til Sipadan igen, og da vi denne gang var taet paa, besluttede vi os for at tage en smuttur til Malaysia i en uges tid.

Fra Derawan fik Helle lobby’et os med paa en speedbaad sammen med nogle lokale turister, som boede paa det dyre Dive Resport paa oeen. Dette betoed, at vi kunne komme til Tarakan (Indonesien) paa 3 timer fremfor 1 ½ dag - vel at maerke til samme pris (ganske god deal for begge parter; vi sparede tid, og det fik betalt en god del af prisen paa baaden). Som saedvanlig, fristes man til at sige, var vi vaeldig interessante, saa alle ville gerne tage billeder og snakke (paa deres gebrokne engelsk). Michael var klog nok til at fordybe sig i en bog, saa Helle maatte bide i det sure aeble og spille social i en times tid. Heldigvis kan man altid sove raevesoevn, hvilket begraensede antallet af spoergsmaal de restende 2 timer.

I Tarakan havde vi en enkelt overnatning, hvorefter vi naeste formiddag tog en hurtigbaad til Tawau i Malaysia. I forhold til Kalimantan, saa taler naesten alle malayer engelsk, hvilket er nemt og bekvemt (i oevrigt ligner malaysisk og indonesisk hinanden meget, saa det var nemt at imponere de lokale lidt med sproget, da de normalt ikke forventer, at turister taler malaysisk). Vi fandt et billigt vaerelse (hvor kaempe kakalakkerne var med i prisen), da vi kun skulle have en enkelt overnatning. I Tawau gik vi en tur paa havnefronten, og Michael fik et par kolde pilsnere......han var helt salig i et par timer, da han ikke havde drukket oel, mens vi var paa Kalimantan, dvs. i 3 uger (han var begyndt at aevle om at gaa i kloster, naar han alligevel hverken drak eller fik sex....).

Efter kidnapningen flyttede man alle hoteller fra Sipadan til Mabul, og kun militaeret er tilbage paa Sipadan – den officielle version er naturligvis, at man har fredet Sipidan af miljoemaessige aarsager (ikke paa grund af kidnapningen i 2000..!). Alle bor derfor paa oeen Mabul eller i Semporna, ligesom alle dykkere skal have en tilladelse til at komme til stedet og dykke. Det hedder sig, at alene 120 personer faar tilladelse om dagen (men efter at have vaeret der, har vi dem nu mistaenkt for, at det naermere er 120 personer ad gangen, for der var langt flere dykkere i loebet af dagen). Vi var lidt nervoese for, at vi ikke kunne faa tilladelsen, saa vi bestilte en pakkeloesning med 6 dage, 5 naetter paa forhaand.

Vi blev hentet om morgenen, den 22. juli, kl. 7, hvorefter vi blev koert til Semporna. Herfra gik turen videre med baad til vores ”hotel”, der er en tidligere boreplatform, som er bygget om. Platformen ligger en lille kilometer fra oeen Mabul, saa vi havde en fin udsigt. Platformen var der ikke gjort meget ved og vaerelserne var mildest talt kedelige (doeren til badevaerelset kunne ikke lukke, da den var rusten, og malingen skallede af paa vaegge og gulv i badevaerelset, ligesom der rendte vand ind ad vinduet, naar det regnede kraftigt). Men vi var jo ikke kommet paa grund af vaerelserne, men for at dykke, og det levede til fulde op til forventningerne.

I pakkeloesningen indgik 2 dyk ved Sipadan og 1 dyk ved enten Mabul eller Kapalai. Hertil kom, at man kunne dykke ubegraenset under platformen (op og ned med ”hejs paa ydersiden af platformen”). Isaer dykningen ved Sipadan var helt fantastisk; vi kan ikke prale af at have set hvalhajer, hammerhajer og kaemperokker, men vi saa 100-vis af skildpadder og hajer, kaempestimer med 1000-vis af barracudaer og jacks (ligner en makrel), napoleonsfisk, moraener og alverdens akvariefisk og koraller i mangfoldige farver.........ganske enkelt for vildt. Dykningen under platformen boed ogsaa paa masser af forskellige fisk, saa det blev som regel til et eller to dyk under platformen om dagen. Michael naaede op paa 22 dyk paa 6 dage, mens Helle noejedes med 21 dyk, hvilket vist kan siges at vaere ganske paent. Ud over at oege antallet af dyk i logbogen reelt (fra 7 til 28) fik Helle ogsaa taget advanced certifikatet, mens vi var paa platformen.

Det var hyggeligt og anderledes at bo paa platformen, og der var en rigtig god stemning blandt personale og gaester; sidstnaevnte var meget forskellige hvad angik baade alder og dykkererfaring, og gaesterne kom fra hele verden. Maden var ok; specielt den aften den stod paa barbeque paa soldaekket. Det er naeppe sandsynligt at vi har tabt os yderligere mens vi var paa platformnen - maaske snarere tvaertimod!!!

Vejret var saa som saa; mindede allermest om en dansk sommer med sol, overskyet, lidt regn og blaest (dog noget varmere). Lidt trist men henset til vejrudsigten, som havde lovet regn og tordenvejr hele ugen, saa var vi ganske tilfredse – og kun den sidste dag var dykningen paavirket det kraftige regnvejr, som vi havde haft om natten.

Vi havde alt i alt en fantastisk lille uge i Malaysia, og det var alle pengene vaerd (selvom det kostede det samme som to maaneder i Indien).