Antarktis

3. - 16. januar 2009

Ja, saa endte det alligevel med, at vi kom til Antarktis .....en oplevelse, som er umulig at beskrive med ord og billeder. Vi goer alligevel forsoeget, men den eneste maade, I kan faa indtrykkene under huden, er ved selv at tage afsted - en opfordring til alle som har muligheden/faar chancen!

Det lykkedes os som skrevet under "Argentina - Ushuaia" at faa nogle gode "last-minute"-billetter til en 14 dages tur til Antarktis. Inden vi tog afsted, havde vi faaet foelgende information fra agenten: Turen var paa 14 dage, dvs. 3 dage laengere end de "normale" Antarktisture, hvilket betoed 3 dage mere paa/omkring Antarktis, da sejlturen fra Argentina (2 dage hver vej over Drake-passagen) er den samme paa alle ture. Endvidere gik turen ned over den Arktiske Cirkel (den breddegrad - 66,33,66 - hvor solen ikke gaar ned den 21. december og ikke staar op den 21. juni), hvilket faa hundrede turister om aaret faar lov til at opleve. Skibet "Akademic Ioffe" havde plads til ca. 100 gaester og vi ville komme i land/paa sejlture i "gummibaade" saa mange gange som det kunne lade sig goere (normalt 1-2 gange om dagen). Vi var garanteret at se masser af pingviner (dog ikke konge- og kejserpingviner, da de paa dette tidspunkt opholder sig langt inde i landet), masser af fugle og formentlig ogsaa forskellige slags saeler. Hvaler kunne man ikke love paa dette tidspunkt af aaret, men da der var set hvaler paa en anden tur ugen foer, var det ikke umuligt.

Fulde af forventning, dog med den saedvanlige konservatisme for ikke at blive skuffet, begav vi os afsted fra vort hostel sidst paa eftermiddagen den 3. januar. Vi havde efterladt en stor del af vores bagage i Ushuaia, men alligevel har vi aldrig baaret paa saa mange kilo - rygsaekkene var fyldt med vin, oel, sodavand, chips og kiks (vi havde jo tidligere vaeret paa en sejltur, hvor Lonely Planet opfordrede sine laesere til at tage rigeligt af foernaevnte med paa baaden), saa vi bar vel paa ca. 70-80 kg. Paa kajen blev vi moedt af en af personalet, som spurgte til, om vi var Helle og Michael .....ja, vi var de sidste gaester til at checke ind fordi vi i modseatning til alle andre selv gik ned til skibet. Det - kombineret med alt vores bagage - gjorde, at hele personalet vidste, hvem vi var fra starten! Der kom da ogsaa en kommentar; "Tror I slet ikke, at I faar noget at spise de naeste 14 dage?" - det var lidt svaert at svare tilbage paa uden at komme galt afsted! Vi kom dog fra baaden efter 14 dage med en "0-konto", dvs, vi havde ikke spaenderet en krone paa baaden - det var der vist ikke saa mange andre, som "praesterede"!

Vi var meget spaendte paa, hvad der ventede os, og vi blev heldigvis positivt overraskede. Vi har forsoegt at samle lidt af de overordnede indtryk;

Baaden og de oevrige passagerer

Vi havde en twin-cabin med shared facilities, hvilket betoed, at vi havde egen kahyt, men skulle dele badevaerelse med nabokahytten. Det gav lidt udfordringer engang imellem, naar den ene part glemte at laase op ind til nabokahytten. Saaledes maatte Helle et par gange gaa ind og aabne fra nabokahytten, hvilket var uproblematisk, da ingen kahytdoere paa skibet kunne laases. Michael var bedre til at huske at laase op efter sig, hvis han da i det hele taget havde faaet laast ...en enkelt gang stod naboen halv inde paa badevaerelset, hvor Michael sad paa toilettet og en anden gang kom rengoeringskonen ind, mens han var i bad!

Kahytten laa paa daek 4, hvilket betoed, at vi havde en god udsigt fra kahytten samtidig med at vinduet kunne aabnes. Vi havde skrivebord, sofa (som blev til Helles seng om natten, naar personalet kom og redte sengen) samt koeleskab, saa de medbragte oel, hvidvine og champagnen kunne holdes kolde, saa her kunne vi godt leve i en 14 dages tid. Med alt den luksus foeltes det hurtigt som "ferie" paa vores rejse.

Der var relativt god plads paa baaden, baade indvendigt og udvendigt, saa det foeltes aldrig trangt, ligesom der var mulighed for at faa lidt tid for sig selv engang imellem - selv uden for kahytten.

Vi kan vel ikke lyve os fra, at vi havde fordommene paa plads i relation til hvilke typer, vi skulle vaere sammen med i de 14 dage turen varede. De viste sig heldigvis, at fordommene (gamle, overvaegtige amerikanere) blev gjort til skamme; de oevrige gaester var fra alle kontinenter i stort set alle aldersklasser (vi hoerte til i den yngre del), og stemningen var meget afslappet. Vi fik talt med en masse forskellige mennesker, og mange havde rejst en del, saa der var nok at tale om :-)

Maden

En halv time efter at vi var kommet ombord, var der velkomstbuffet med champagne i "spisesalen". Hver dag var der kaempe morgenbuffet, frokost og aftensmad bestaaende af stort salatbord og 3 retter mad, hvor der hver gang var 3 valgmuligheder af hovedret. Desuden var der fri kaffe, the og kakao med tilhoerende wienerbroed, kager og smaakager. Ja, vi tabte os ikke i loebet af de 14 dage..! Og vi maa indroemme, at vi ikke fik spist alle de medbragte chips og kiks :-) Eneste minus var, at der var propafgift paa vinen i "spisesalen", saa vi maatte drikke vand til maaltiderne og ellers pimpe paa vaerelset. Vi havde tilmed medbragt en lille flaske champagne, som skulle drikkes naar vi krydsede den Arktiske Cirkel, men her blev der serveret champagne fra selskabets side, saa vi endte med at slaebe champagnen med retur!

Personalet

Lederen af turen havde vaeret paa mere end 100 ture til Antarktis, saa hun var meget erfaren, og klarede opgaven til UG, kryds og slange. Hun havde 16 personer under sig, som hver isaer havde sit speciale fz laegen (oprindelig russer, nu hjemmehoerende i USA), geologen (canadier), fuglemanden (New Zealander), historikeren (New Zealander), den "hotelansvarlige" (svensker) og kajakmanden (New Zealander) - 16 personer havde betalt ekstra for at kunne komme til at sejle i kajak, og da det var efter foerst til moelle princippet, var billetterne for laengst vaek, da vi koebte vores tur. Derudover var en raekke oevrige personer, der hjalp til i forskillige situationer. De var alle meget kyndige, og de gjorde alt, hvad der stod i deres magt for, at vi gaester fik nogle gode oplevelser lige fra foredrag til ture i gummibaade (zodiacs).

Herudover var der naturligvis kaptajnen og hans folk, rengoeringskoner, maskinfolk, og koekkenfolk -  alle russere, som vi ikke havde meget kontakt med.

Aktiviteter

De foerste 2 dage, hvor vi sejlede over Drake-passagen (mellem Kap Horn og Antarktis), var der ikke meget at kigge paa ud over vand og saa fuglelivet (bl.a. mange albatrosser). I programmet var der derfor indlagt foredrag, som man kunne gaa til. Foredragene var relateret til, hvad vi formentlig ville komme til at opleve i de kommende dage, og omhandlede bjerge og is, fugle og pingviner, saeler, historiske ekspedioner, fototips, sikkerhed paa skibet og i zodiacs samt "regler for at opholde sig paa Antarktis". Efter sigende var det en af de mere fredelig ture over Drake-passagen, men alligevel havde en del af passagererne det ikke saa godt med boelgegangen, saa der var ikke saa mange deltagere til de 8 foredrag.

Da vi ("endelig") kom til Antarktis var der masser af ture i zodiacs, enten for at komme ind paa land og se pingvinkolonier eller historiske steder eller for at cruise rundt paa vandet og se paa dyreliv og isbjerge. Vi havde frygtet, at man maaske ville spare lidt paa turene af oekonomiske hensyn, men hver eneste gang, der var mulighed for det, kom zodiacs'ene i vandet. Og alting er bare anderledes, naar man kommer helt taet paa. 

Som en "saerlig" ting skulle vi krydse den Arktiske Cirkel paa turen ...en underlig fornemmelse, at krydse noget, man ikke kan se. Til gengaeld kunne vi hoere, da vi krydsede linien - kaptajnen havde hornet i bund, og det var naesten som nytaarsaften (som vi jo ikke havde fejret), med kys og champagne ...maaske en anelse overgearet, men hvorfor ikke?!!

Der var ogsaa mulighed for at campere, hvilket vi, som godt 40 andre af gaesterne, naturligvis var med paa. Vi blev sejlet over til "campingpladsen" i zodiacs efter aftensmaden, og kom tilbage naeste morgen inden morgenmaden - vi skulle jo ikke lide nogen noed! Desvaerre kunne vi ikke tage vores eget telt med, da man skulle overnatte i bivuak'er, der bestod af en (efter sigende) vandtaet pose, som liggeunderlag og sovepose kom ned i. Det viste sig, at personalet havde telte at sove i (noget tyndbenet), og at 2 af teltene var noejagtigt magen til vores! Pladsen som vi skulle campere paa, laa i fantastiske omgivelser, og vi havde rigtigt godt campingvejr (ingen regn og ingen vind) - der var lyst hele natten, og vi kunne jaevnligt hoere de enorme gletchere kaelve. Helles "bivi" var langt fra vandtaet, saa soveposen (som var hendes egen og af dun) blev desvaerre vaad, saa det blev ikke til meget soevn den nat; men det goer ikke saa meget, naar men efterfoelgende kan sige, at man har camperet paa Antarktis :-)! 

En sidste aktivitet var at bade i havet omkring Antarktis. Vi besoegte oeen "Deception", som tidligere var beboelsessted for hval- og saelfangere (dvs. et af de historiske steder vi besoegte). Her havde vi mulighed for at komme ud at bade; endnu en ting, vi ikke kunne sige nej til. Der var varme kilder i undergrunden, hvilket gjorde, at sand/vand i kanten var (meget) varmt, mens selve havet var iskoldt. Ikke at det forhindrede en (kort) svoemmetur - vi er jo ikke "vikinger" for ingenting :-).

Det er et amerikansk selskab, som arrangerer turen, og som alle ved, saa er amerikanerne vilde med diplomer; vi er saaledes i besiddelse af et diplom for at have camperet paa antarktis, et diplom for at have krydset den Arktiske Cirkel (underskrevet af kaptajnen selv), samt et diplom for "midlertidigt at have mistet al sund fornuft" ved at bade i det kolde sydlige ocean omkring Antarktis (underskrevet af Doktor Timor) ..sidstnaevnte er formentlig ikke et stykke papir, man skal sende med som reference ved fremtidige jobansoegninger, jo mindre det er som livredder!!

Bjerge og isbjerge

Geologen Peter holdt flere foredrag om bjerge og is. Meget relavant i betragtning af, at Antarktis er meget lig resten af verden. Den eneste forskel er, at mens resten af verden er 10.000 aar fra sidste istid, er Antarktis kun 5.000 aar efter. Det betyder, at bjerge og dale stadig er daekket af massive ismasser, saaledes at kun bjergspidserne kan ses. Han havde en god selvironi, saa naar vi var i gummibaaad med ham brugte han hyppigt udtrykket "look at that amazing piece of rock" med et glimt i oejet. Det lyder noget "noerdet", men faktisk begyndte vi over dagene at se lidt anderledes paa bjerge og dale, og taenke i hvordan de kunne vaere blevet skabt afhaengig af stentyper, isformationer osv. 

Isbjerge er et kapitel for sig. Afhaengig af hvor og hvornaar de er skabt, hvordan de er kommet ud i havet og hvor land tid de har vaeret der, er de meget forskellige i form og farver. Den lyseblaa farve paa billederne er reel nok; isen bliver lyseblaa naar luften trykkes ud af isen i takt med at vaegten af ny sne laegger sig oven paa gletcheren. Den meget gamle is er helt gennemsigtig og efter sigende det reneste, der findes paa denne jord - nogle stykker blev fisket op og brugt til drinks. Det lyder underligt, men det er fantastisk facinerende at sidde i en zodiac og komme helt taet paa isbjerge i alle stoerrelser og afskygninger. Mest overvaeldende er dog naar gletcherne kaelver (det brager og buldrer i op til 30 sekunder ad gangen) og et par gange saa vi ogsaa store ismasser styrte i havet. 

Dyrelivet

Ogsaa dyrelivet (som vi kun kan de engelske navne paa) var vi heldige med; 4 slags pingviner (Dahlies, Gentoos, Chinstraps og Makaronis), 4 slags saeler (Crapeater, Leopard, Weddell og Elephant) og 3 slags hvaler (Humpback, Minky og Orcas eller spaekhuggere som vi kalder dem). Hertil kommer en masse forskellige "seabirds", baade paa Antarktis og paa turen frem og tilbage.

Vi besoegte en hel del pingvinkolonier (Dahlies, Gentoos og Chinstraps), og det er utroligt morsomt at observere deres adfaerd; der foregaar hele tiden et eller andet i kolonien - de stjaeler sten fra hinandens reder, skaelder ud paa hinanden og rovfuglene, som vil stjaele aeg og unger, og de kommunikerer i det hele taget meget med hinanden. Desuden er det muligt at komme helt taet paa dem (reglen er, at man skal holde sig 5 meter fra dem, men naar de pludselig er trippet op bag ved én og staar og kigger nysgerrigt, saa er det svaert at holde afstanden :-)!), ligesom vi brugte timevis paa se dem loebe frem og tilbage af deres "motorveje" mellem havet og ynglepladserne. Vi var saa heldige at se kolonier, hvor ungerne lige var udklaekkede (tilmed aeg, som endnu ikke var klaegget) samt kolonier, hvor ungerne naesten var ligesaa store som foraeldrene - endnu engang et tegn paa, at vi var kommet afsted paa et ganske godt tidspunkt af aaret. Paa den allersidste tur i zodiacs'ene saa vi Makaronipingviner. Der findes kun 3 kendte reder i alt paa Antarktis med denne art pingviner, og vi saa to af dem ..ikke daarligt!

Saelerne saa vi faktisk ikke saa mange af, men til gengaeld havde vi mulighed for at komme helt taet paa, naar de laa paa en isflage og slappede af (hvilket gav anledning til raabet "sael paa is", naar de blev spottet). De lod sig ikke forstyrre specielt meget af, at vi kom forbi i en zodiac - en leopardsael var saa nysgerrig at den naer var hoppet op i gummibaaden (desvaerre har vi ikke et billede af det)! Leopard- og crabeatersaeler kommer aldrig paa land, men opholder sig enten i vandet eller ligger og feder den paa en isflage. Weddellsaelerne saa vi paa land 2-3 gange og de enorme elephantsaeler saa vi paa den allersidste tur, vi havde i gummibaadene.

 Vi saa hvaler mere end halvdelen af dagene; humpbacks var der rigtig mange af, og den sidste dag paa vejen hjem over Drake-passagen var der mindst 50 Orcas, der svoemmede ved siden af baaden i en halv times tid - et helt fantastisk syn, og en oplevelse, som fuldendte turen. 2 gange mens vi var i gummibaadene havde vi hvalerne helt taet paa baaden; den ene gang var der tale om 2 humpbacks, som svoemmede en halv times tid under og omkring gummibaadene, og den anden gang en minky, som dog kun blev i nogle faa minutter. Ikke daarligt i betragtning af, at vi ikke kunne vaere sikre paa at se hvaler - vi var simpelthen saa heldige med det hele!

Vejret

Vi havde rigtig fint vejr, da vi sejlede fra Ushuaia, og den foerste aften gik det stille og roligt. I loebet af natten ramte vi Kap Horn, og kom ud i Drake-passagen, og boelgegangen begyndte. Michael var "skuffet" over at vi ikke fik mere boelgegang end tilfaeldet var (passer ikke med historierne om Kap Horn), og efter den foerste halve soesygepille stoppede han med dem. Helle spiste halve soesygepiller i halvandet doegn, inden hun havde vaennet sig til boelgerne. Det var nu ikke sådan, at det slet ikke vippede, og en af vores medpassagerere (en dame på omkring de 80 år) var så uheldig at hun på et tidspunkt båden vippede temmelig kraftigt, blev kastet over mod skrivebordet i kahyten, hvorefter hun faldt og slog sin hofte. Lægen på båden var bange for, at hoften var brækket, så læøgen ville, at den gamle dame skulle på hospitalet......i en kort periode overvejede rejselederen, om vi skulle vende skibet og sejle tilbage til Ushuaia, men heldigvis blev løsningen, at vi fortsatte, dog ad en lidt anden rute end oprindeligt planlagt, og den gamle dame et døgns tid senere blev flyttet til et andet skib, som var på vej retur - vores tur var heldigvis reddet, og det, at vi ændrede rute, kunne såmænd være sket alligevel på grund af vind og vejr (læs: is i havet). For en god ordens skyld, kan vi oplyse, at den den gamle dames hofte ikke var brækket, og at hendes mand på godt 80 år, efter sin kones ønske, blev på båden turen ud:-).

Da vi endelig kom til Antarktis den trejde dag om morgenen vaagnede vi op til et fantastisk vejr. Det syn som moedte os oppe paa daekket med et snedaekket landskab og isbjerge i miles omkreds kan ikke beskrives med ord. Helle fik naesten taarer i oejnene, og haarene rejser sig i nakken, naar hun taenker paa oplevelsen ...giver det en indikation?

Efter det oplyste var vejret lidt over gennemsnittet. Vi havde et par helt fantastiske solskinsdage, og kun to eftermiddage med decideret daarligt vejr, ligesom vi var heldige med, at det ikke blaeste specielt meget, saa vi kunne komme i zodiacs'ene saa mange gange. Ingen af de planlagte aktiviteter blev aflyst, hvilket maa siges at vaere den bedste indikator for, at vi havde godt vejr. Trods de mange lag toej var vi som regel ganske kolde naar vi kom tilbage efter 3-4 timer, men det varede ikke laenge med en kop vaarm kaffe/kakao og et varmt bad. Den allersidste tur i gummibaadene var en rigtig kold affaere. Det regnede og blaeste en halv pelikan, og turen var naer blevet aflyst, men endnu engang beviste personalet, at de gjorde deres yderste for at gennemfoere de planlagte aktiviteter. Vi var (som altid) de foerste i land og med den sidste gummibaad tilbage til skibet. Endvidre blev Michael gennembloedt, fordi han sad i foerste parket, da nogle store boelger skyllede ind over gummibaaden, mens vi ventede paa at de andre passagerer skulle komme ombord - men skidt, vi havde masser af tid til at toerre toejet i de efterfoelgende dage.

Afslutningsvist

Vi fik altsaa sat foden paa det syvende og sidste kontinent (dog ikke alle kontinenter paa denne tur) - det er der vel ikke saa mange, som kan prale med :-)! En stor oplevelse, som vi kan leve hoejt paa i lang tid ...toer vi gentage successen?; formentlig ikke for taenk om den naeste tur ikke lever op til den foerste. Men vi kan jo altid tage til nordpolen....