Hejsa,
Hermed en lille hilsen fra mine 6-7 ugers cykelferie i Baltikum og Finland. Og lad mig bare sige det ligeud med det samme - cykelferie er fantastisk!
Har cyklet fra Vilnius i Lithauen via Kaunas vestpaa til Curonian Spit og derfra op langs Ostersoekysten til Palovista i Letland. Oestpaa til Gauja Nationalpark via Riga og derefter nordvest til Pärnu i Estland, hvorfra jeg foelger kysten vestom langs oerne op til Talinn. Herfra tager jeg baaden til Finland. Jeg cykler godt 100 km pr. dag; de korteste dage ca 75 km og de laangste paa ca. 175 km - og her var distancen ikke engang det vaerste... den ene dag var den permanent modvind paa 10-15 km/t de sidste 60 km med vindstoed op til 20-25 km/t - laes: stilstand paa cyklen! Det var en haard omgang. En enkelt "hviledag" i Riga, hvor jeg sightseede paa cykel, men bare det at koere uden al bagagen var en befrielse.
Generelt skal jeg dog ikke klage over vejret, der har vareet fantastisk. I lithauen var der naermest hedeboelge med temperaturer paa 30-35 grader - kun afbrudt af et enekelt tropisk regnskyl der resulterede i en halv meter vand i gaderne (det er ikke en overdrivelse)! Bilerne kunne ikke koere pga vand i motorerne og jeg maatte traekke cyklen 5 km i vand til knaeene... heldigvis var det paa en dagtur fra Vilnius, saa jeg havde ikke bagage med paa cyklen - vaerst gik muddervandet ud over gearene. I letland roeg jeg lige ind i et par dage med heldagsregn, men herefter har det vaeret godt dansk sommervejr - meget solrigt med lidt skyer. Kun et par byger om dagen, men ofte regn morgen og aften og saagar et par tordenstorme, der resulterede i mange vaeltede traer og nedfaldne ledninger.
Og i den forbindelse kan jeg kun vaere tilfreds med campingudstyret - isaer mit nye, lille telt har vist sig som robust og taet. Og alt det oevrige udstyr har ogsaa fungeret efter planen. Jeg har camperet hele turen paa naer i hovedstaederne. Nogle gange paa campingpladser, andre gange privat og ellers i skoven eller ved stranden. Mad paa blus bliver aldrig den store oplevelse, men det virker - der findes mange forskellige varianter af pulvermad mv, men det smager nu relativt ens.
Og saa lidt om trafikken og vejene. Vejene i Lithauen og Letland er vaerst - i stedet for at udbedre problemet klares daarlige veje med et skilt, der markerer bump de naeste 10-15 km.... og foer de er koert, kommer der et skilt mere! Der er ingen sammenhaeng mellem stoerrelsen og kvaliteten af vejene (motorveje, hovedveje, biveje) - det er alene et spoergmaal om, hvilket vej der stod for tur. Derfaar gaar jeg selvfoegelig efter at koere paa de mindste veje, der oftest med mindst trafik. Det er dog ikke altid muligt og ej heller altid en fordel - naar jeg cykler paa de 8 sporede motorveje (ja du laeste rigtigt !!) er der flere vejbaner til at fordele trafikken paa, mens der paa hovedvejene ofte kun er et sporr i hver retning. Og da alle koerer som jyderne paa de danske landeveje (dvs. 120-150 km/t), saa foeles det lidt risikabelt, naar der ikke er asfalt at cykle paa til hoejre for den hvide linie. Letterne har efter sigende EU-rekord i trafikuheld og jeg da ogsaa passeret et par voldsomme af slagsen. De er dog bedre til at respektere cyklistene end Lithuaerne, der kommer ganske taet paa. Generelt er der dog ikke saa meget trafik, saa snart jeg kommer 10 km ud for storbyerne - ikke sjaeldent er der 5-10 minutter mellem bilerne. Ellers har det overrasket mig, at der flere bakker end forventet - ofte med stigninger paa 11-12%... det traekker sgu taender ud naar de 150 kg skal slaebes 1 km op ad af saadan en bakke. Og apropos cyklens vaegt saa har jeg faaet et helt anden fornemmelse for, hvad underlaget betyder for fremdriften...asfalt er bestemt ikke bare asfalt og grus bestemt ikke bare grus - saadan en gang ny asfalt er jo som en bloed barnenumse, mens bloed grus er som at koere i sand (laes: traekke cyklen fordi den synker i). Eneste egentlige utilfredshed med vejret er, at jeg altid har modvind. Maaske er der derfor, at de cyklister jeg ser koerer i den anden retning - de har sat sig ind i vejrforholdene og koerer hele turen i medvind. Ikke at jeg ser saa mange - vel et hold eller to om dagen af 2-4 mand. Ingen tvivl om hvem der cykler mest. Tyskerne repraesenterer vel 95% af cykelturisterne, saa ALLE tror jeg er tysker (hvilket selvfoelgelig heller ikke er helt forkert med aner der indvandrede til DK fra Sachen i 1775).
Og hvordan gaar det saa med min nye touring-cykel? Fantastisk - ingen uheld eller punkteringer. Der har kun vaeret et par smaating, som jeg selv kunne fixe og det siger nok alt, for i virkeligheden er cyklen nok lige teknisk nok for mig, hvis noget alvorligt gaar i stykker (krydser fingre og haaber det bedste).
Og hvad saa med cyklisten? Jo han har det ogsaa godt - faktisk har jeg kun oplevet de samme skavanker, som jeg oplever, naar jeg cykler langt derhjemme. Lam i lillefingrene, oem i bagdelen (hvilket dog er mere ubehageligt paa de bumoede veje her) og saa nogle muskelspaendinger i venstre skulderblad. Det sidste er det vaerste, og giver anledning til en del "bedstemor-koersel" og lidt ekstra pauser.
Og hvad oplever jeg saa de mange timer paa vejene? Over en bred kam minder naturen meget om at koere i Danmark og Sverige. Masser af skov, landbrug og kyst. Meget af industrien er stadig bygget paa naturrigdommene f.eks. savvaerker og papirfabrikker. Dyrelivet er ogsaa tilnaermelsevis de samme - raeve, harer, pindsvin osv. Der er skilte med elge og er efter sigende ogsaa ulve og bjoerne, men dem har jeg nu ikke vaeret saa heldig at se. Fuglene er ogsaa meget det samme - falke, musvaager og mindre oerne. Meget anderledes er det store antal af storke - baade i storkereder og naar de staar 30-40 stykker paa en mark og spiser. Storbyerne er generelt "turist-paene" i centrum og mere nedslidte i periferien. Dog er byerne utvilvsomt rigere end paa landet, hvor der synes at vaere en del fattigdom. Landene har jo en lang (og paa mange maader identisk med DK) historie, saa jeg ser en del herregaarde, borge og slotte, der dog oftest er i daarlig forfatning a la Hammershus eller daarligt renoveret. Og apropos saa er husene i Baltikum meget store - der er tradition for at bygge mange kvadratmeter med det resultat at de ikke har raad til at vedligeholde hele huset. Og saa er der 2 slags bygninger - de gamle traehuse fra foer sovjettiden og alle bygninger fra sovjettiden i den klassiske triste, graalige mursten. Jeg har kun set denne slags uanset om det var en fabrik eller privatbolig, saa det maa have et diktat fra toppen, at alle skulle bruge de samme sten.
Endelig lidt om befolkningen. Da jeg var barn havde vi roede hjerter, hvor der stod: "Smil og verden smiler til dig". Saadan er det ikke her. Det er simpelthen ikke til at tvinge et smil at dem jeg moeder paa vejen og guderne skal vide at jeg har forsoegt. Nogle lokale har fortalt mig at det ligefrem "virker mistaenkeligt at smile til nogle man ikke kender - og at man kan jo ikke smile til alle mennesker"..... Anderledes er det naar jeg en sjaelden gang er faret vild og banker paa privat: saa er der ingen graeser for smil og gaestfrihed.. der bliver budt paa oel eller sprut og de aevler loes paa et sprog jeg ikke forstaar. Lithaurisk og lettisk er helt sort - mit stoeere eller mindre kendskab til vesteuropaeiske sprog er helt ubrugeligt. Nogle (isaer af de aeldre generation) kan lidt skoletysk fra begyndelsen af sidste aarhundrede, hvilket kombineret med mit skoletysk giver nogle langhaarede snakke, men alting lykkes jo i sidste ende med fagter og tegninger. Estisk er roverraskende nok det eneste sprog, hvor jeg kan gaette mig til ting, hvilket ikke skyldes det finske islaet men derimod dasnkernes og svenskernes mangeaarige tilstedevaerelse i landet for hundredevis af aar siden - mange har stadig skandinaviske navne og kender deres skandinaviske aner. Nu skal man jo passe paa med at generalisere, men min fornemmelse er, at Lithauere og letter er mest haemmet at det russiske indflydelse - aeder og drikker for meget og synes generelt at systemet har tildelt dem en urimelig skaebne, hvor livet er noget skidt som der ikke kan goeres meget ved (mest udbredt paa landet). Esterne er langt mere veluddannede, optimistiske, udadvendte og internationalt orienterede, hvillket kommer som lidt at en overraskelse for mig, der troede at de laa op at de introverte finner. Endnu en udokumenteret generalisering som vil blive proevet af naar jeg kommer til Helsinki om en uges tid.
Det var alt herfra i denn omgang - jeg haaber du/I ogsaa har haft en rigtig god sommer og ferie. Hygge og hils.
KH Michael
- - - - - -
Hejsa,
Hermed en update fra de sidste par uger af min cykelferie i Baltikum og Finland, der nu også bliver Sverige fordi jeg har opgivet Finnairs bureaukrati (skal have eksakt kassestörrelse og vägt oplyst til godkendelse i god tid - tror de jeg körer rundt med en kasse til formålet) og tager båden til Stockholm og cykler hjem.
Siden sidst har jeg väret i Tallinn - en fantasktisk hyggelig by bygget opkring de autentiske bymure fra 12-tallet. Mange bygninger er fra den gang og frem til middelalderen, mens en 100 årig bygning betragtes som nybyggeri. Var også et smut i Laheema nationalpark, hvor jeg bla. fejrede min födselsdag med et par lokale - camping og grill i godt vejr og selskab - så bliver det vel ikke meget bedre.
I Finland har jeg cyklet fra Helsinki i et loup - östover omkring den russiske gränse, dernäst nordpå til Savonlinna og siden vestover til Turku (Åbo), hvorfra båden til Stockholm går - alt ca 13-1400 km på 10 dage, så den har fået gas. Det til trods for at (sydöst)Finland har vist sig at väre turen bjergetaper - hvem skulle have troet det om Finland - jeg troede det var fladt med alle de söer! Ingen hviledage - det er dagsturen med båden til Stockholm og m¨ske en dags sightseeing når jeg nu er der.
Vejret har väret fantastisk med Finaland varmeste sommer i over 100 år (omend der stadig synes at väre mere modvind end medvind) - den ramte jeg lige i röven som Faxe ville ha' sagt det - og så har jeg vidst väret meget heldig for blot ugen inden jeg ankom, var der en gigantisk storm der vältede 10.000-vis af träer, hvilket jeg isär fik at se i den sydöstlige del af landet (voldsomt - som DK i 1999). Langt de fleste dage i sol og 25-30 grader, så jeg kunne holde stilen med sandaler, cykelshort og bar mave - enkelte (isär eftermid)dage, hvor det har väret ldt skyet og jeg måtte ha' en t-shirt på, og kun et par korte byger hvor det var nödvendigt med en fleeche.
Cyklen ruller stadig upåklageligt og chauffören er også fit som aldrig för (og måske lidt brugt efterhånden). Maden gör heller ikke ligefrem at jeg fedes op - det er ved at väre noget ensformigt med pasta og en vilkårlig suppe i som smag, men nu er det jo en cykeltur og ikke en gourmettur jeg er på, så det er jo vilkårene. En stor böf og et godt glas rödvin bliver noget af det förste den står på, når jeg kommer hjem! Og måske en pilsner - jeg er sgu gået hen og blevet afholdsmand her i Finland - en almindelig öl i et supermarked koster minimum 2,50 EURO!! Det er da helt forrykt. For at holde vägten er jeg i stedet slået over i sodavand, nödder, chokoladekiks osv, hvilket nu heller ikke er så dårligt....
Mens cyklen fungerer upåklageligt er det mere end man kan sige om campingudstyret, der har väret flittig brugt, for i Finland må man (som "allemannsretten" i Sverige?) campere alle steder, hvis man ikke kan finde ejerenog spörge om lov. Jeg har dog holdt mig til det der ligner offentlig skov for ikke at träde nogle nogle over täerne - og så tänker du, hvorfor camperer tossen ikke ved en af de utallige söer.. fordi finnerne simpelthen har sat sig på al jorden via huse, sommerhuse, bådhuse, udhuse og lign. Enten må de ha' 3-4 huse hver, bo alene eller også bor alle finnerne i den sydlige del af landet (hvilket de faktisk gör) - de er trods alt ikke så mange. Campingen betyder i övrigt at jeg ikke kom i bad i 10 dage - det blev til lidt klatvask ved (ikke i) söerne, og en enkelt gang lånte jeg håndvasken i et supermarked - det er vidst kun til at vaske händer efter at have afleveret tomme flasker, men sådan er det jo så meget... jeg trängte! Nå, men tilbage til udstyret - den ene bardum er röget af inderteltet - noget skuffende med et helt nyt telt men det er selvfölgelig også lavet i Vietnam så... Värre er det at mit nye liggeunderlag er sprunget - BANG sagde det, og så sad jeg på jorden fordi der var gået en 15 cm stor flänge i skidtet, vhilket naturligvis ikke lige kan laves. Jeg troede ellers jeg havde tabt mig, men måske var det en fritstående knogle, der stak hul i skidtet...!? Anyway - det betyder i hvert fald at der ikke bliver nogle svinkeärinder i Sverige - den lige vej hjem med så få overnatninger som muligt.
Mht. trafikken så er vejene generelt i meget fin stand. Jeg välger derfor at bruge dem frem for cykelstierne, der imponerer knap så meget. For det förste findes de kun i byerne, dvs. 1 eller 2 km i de mange småbyer - det kan dårligt betale sig. Derudover er der kun 1 cykelsti for begge retninger, og den skifter ofte side af vejen, hvilket betyder at det er nödvendigt at krydse vejen for at köre på cykelstien (det var vel netop for at undgå dette, at de blev lavet?). Og endelig er kvaliteten ikke altid fantasktisk - mange bump, evindelige kantstene ved sideveje og mange overgange til grus midt i det hele. De må väre designet af en ingeniör, der aldrig har ejet en cykel....
Og hvad oplever jeg så de mange timer på landevejen i Finland? Skov, söer og landbrug - mest korn men vestpå også lidt andre afgröder - overraskende få dyr; de er efter sigende mest nordpå. Pt. er lige i höstsäsonen, så de arbejder i dögndrift. Derudover er der (som i Baltikum) historisk stor tilknytning til naturen, så der er mange gamle (og nye) vandkraftvärker, savmöller osv. Ikke det store dyreliv - i hvert fald ikke synligt - men jeg hörer mange dyr, når jeg camperer.. fugle, elge osv. Ellers er der en del borge, slotte og herregårde. I övrigt interessant at 99% af alle huse stadig er i trä - jeg ville tro det kunne bygges mere effektivt i sten, men det er nok historikken...
Endelig lidt om finnerne, der har overrasket positivt. Jeg troede de var indelukkede typer, men det er bestemt ikke tilfäldet. De hilser og vinker når jeg körer forbi, og kommer gerne over for at hjälpe, hvis jeg står med kortet fremme. Sidstnävnte er dog ikke den store hjälp - de har meget lidt geografisk sans og absolut ingen engelskkundskaber (lidt bedre vestpå og i byerne). De ävler lös på finsk formentlig i den tro at jeg er finne, for der findes ingen cykelsturisme i Finland - og jeg har endnu ikke set en eneste af slagsen. Til gengäld er her mange motorcykler - et kvalificeret gät er 25-33% af alle köretöjer - i weekenderne er ca. 50% af de köretöjer jeg möder motorcykler! Det er ellers et rimeligt motionerende folk - nogle cykler men langt flere går med eller uden stave, eller löber med eller uden rullelski. Og så et fänomen jeg ikke forstår - finnerne er ikke meget for at fälde träer, efter sigende fordi de higer om privatlivet. Men det er da lidt underligt at have sögrund og så have 10 räkker träer ned til söen - i DK havde vi hövlet alle träerne ned som det förste. Samme problem gälder på "scenic routes", hvor der er mange söer men de er sväre at se, fordi de er gemt bag träerne. Med den higen om privatlivet er det måske ikke så märkeligt at finnerne bliver bliver betragtet som särlige og enspändere - rimeligt eller ej. Og endelig så er der 2 typer finner, hvilke altid afslöres af et kig på deres hus/have (isär vestpå). Nogle er meget sirlige med fine haver og huse og brändestablen i "vatter", mens andre grunde ligner lossepladser i skoven (isär östpå).
Som sagt båden til Stockholm og forventeligt den lige vej hjem, hvilket vel tager en lille uges tid. I får ikke flere updates for Sverige har vi alle besögt sverige,m ligesom vi alle har en holdning til svenskerne - og skal i have lov at til at beholde.
Ha' det rigtig godt og rigtig god eftersommer. Hygge og hils.
KH Michael
- - - - -
Hej igen
Så er jeg tilbage i DK. Jeg ved godt, at jeg lovede ikke at sende flere updates, men her er kommer der én alligevel..... Den er primært rettet mod jer, der tænker, at det der cykelferie er lige lovlig hyggeligt med altid godt vejr og mange gode oplevelser (inkl. mig selv i et vist omfang). Jeg kan nu fortælle, at der findes en lidt anden udgave. Sverige var noget af et mareridt vejrmæssigt; koldt, mørke skyer hele dagen, styrtregn og evindelig hård modvind. Selv i en dårlig dansk efterårsferie, havde vejret været bedre - og så i august måned! Ganske heldigt at det ikke var den første uge, for så havde jeg nok overvejet, om cykelferie nu også var så god en ide og om ikke jeg skulle tage hjem før tid.
Stockholm er en dejlig by, men glæden ved sightseeing i møjvejr var nu til at overskue, så det blev ved ½ dag. Det tog 5 dage at cykle hjem fra Stockholm og i den tid viste solen sig kun i korte perioder på andendagen og sidstedagen (da jeg nærmede mig DK). Til gengæld regnede det stort set ustandseligt - mest voldsomt 2½ dage i træk (nat og dag), hvilket resulterede i oversvømmelser af søer, floder, åer, grøfter og marker. I Sverige kender de ikke til meteorologernes udsagn om, at skyerne regner af på de norske fjelde, og de har åbenbart heller ikke kendskab til tommelfingerreglen om, at det ikke regner når det blæser kraftigt. I starten søgte jeg ly, når det var værst, men ret hurtigt stod det klart, at hvis jeg nogensinde skulle nå hjem, så kunne jeg ikke tage hensyn til vejret (i givet fald havde jeg nok siddet i Stockholm endnu) - resultatet var, at jeg var gennemblødt til knoglerne i dagevis; det var lige før, der begyndte at gro mug på skindet. På sådan et tidspunkt er det nemt at forfalde til negative tanker, for det positive var i virkeligheden alt det, som ikke skete:
- ingen sne eller hagl, tornadoer eller andre voldsomme vejrfænomener
- ingen angreb af sultne bjørne, elge eller andre dyr
- ingen problemer med cyklen
- ingen uheld (selv om det ind imellem var faretruende tæt på - tung lastbiltrafik på de snævre hovedveje og mig slingrende afsted op ad bakke i den kraftige vind). Så vidt muligt holdt jeg mig nu til småvejene gennem den svenske land-idyl, der dog havde været en større oplevelse med noget bedre vejr. Bølger med hvide skumtoppe på søerne og rafting-klare floder siger vidst alt.
Bortset fra det var det nok meget sundt, at lidt af det rosenrøde billede blev pillet af cykelferien - samt ikke mindst at jeg fik lejlighed til at anvende en del af det kluns, som jeg havde kørt rundt med ubrugt i 5 uger. Pga blæsten tog turen en dag mere end antaget, men til gengæld gik den sidste overnatning i Sverige fløjten. Jeg havde provianteret og de sidste 10-15 km fra Helsingborg kiggede jeg efter en skov at overnatte i, men der var ikke rigtig nogle egnede steder, og pludselig stod jeg i Helsingborg centrum med et skilt til færgerne. En overvejelse om at køre ud af byen og lede efter et sted blev hurtigt af løst af en beslutning om at tage hjem trods det sene tidspunkt og dagens allerede kørte km. Fik et par øl og resten af peanuts på båden og så fik den fuld gas på strandvejen - kun godt 1½ time til København stærkt motiveret af udsigten til et varmt karbad, en pizza og et par rødvin samt muligheden for at sove i min egen seng.
Og så skete der endelig lidt anderledes. Den ene aften, hvor jeg var krøbet i soveposen, syntes jeg det kløede lidt i siden på overkroppen. Og ganske rigtigt, der sad en flåt 2/3 inde i sulet. Nu ved jeg ikke meget om flåter, andet end at det er vigtigt, at få hele krybet ud - vidst noget med brug af pincet..... Men den slags har man jo ikke lige ved hånden på en cykeltur, så jeg prøvede først med en negleklipper, der resulterede i, at bagdelen "knækkede af". Derefter måtte resten graves ud med en neglesaks i pandelampens skær. Første tanke: heldigt at den sad, hvor jeg kunne nå den. Næste tanke: sidder der flere hvor jeg ikke kan se dem - det gjorde der nu ikke.
KH Michael
PS Jeg hørte inden jeg tog afsted, at man skulle passe på med alkohol og søde sager på ferien, for ellers kunne man nemt tage en del kg på. Til det er der bare at sige, at det sandelig kommer an på ferietypen. Cykelferie er absolut en god slankekur - jeg vejer kun 80 kg (har tabt 12 kg) til trods for ihærdig indtagelse af alkoholiske drikke, sodavand, slik osv.