Australien - Sydney

28. - 31. juli 2008

Turen fra Malaysia (Tawau) til Sydney var en af de rejser, som man godt kunne have vaeret foruden, og som bare skulle overstaaes. Med fly fra Tawau til Kuala Lumpur med en mellemlanding i Kota Kinabalu. Til vores store overraskelse (og nogen irritation) skulle vi ifm. mellemlandingen ud af flyet og i immigration (?!) - det viste sig, at staten Sabah som vi kom fra har "selvstyre" saa vi skulle have stemplet pas og hele balladen. Efter 1 times transit i Kuala Lumpur med fly til Jakarta, hvor vi havde yderligere 6 timers transit, inden turen gik mod Sydney. Med yderligere et par timers tidsforskel blev det til ca. 1 doegns rejse, inden vi gost bombede naaede til Sydney kl. 7 om morgenen.

Da vi ankom til Sydney, var det rigtig trist vejr, overskyet, blaesende og til tider regn. Temperaturen kunne lige snige sig op over 10 grader, saa ikke ligefrem vejr til sight seeing – og absolut ikke en temperatur, vi var vandt til. Vi besluttede os for at bruge dagen paa en internetcafe, for at faa opdateret hjemmesiden med den sidste maaneds oplevelser – ti stive timer blev det til (vi skulle jo forsoege at holde os vaagne....man faar jo ikke ligefrem sovet fantastisk i et fly). Aftensmaden indtog vi paa en kebab-bar, hvor Michael af flere omgange formaaede at spilde store maender kebab-sovs ud over sig selv....endnu et tegn paa at det ikke er nemt at blive gammel. Kebab-rygterne ville i oevrigt vide, at det var Paven, der havde forbandet Sydney for siden han var der et par uger forinden havde det vaeret de koldeste vintervejr i mands minde.

Nu er Paven en travl mand (og noget op i aarene) saa da vi fik fat i ham, havde han selvfolgelig glemt at vi var i Sydney. Han undskyldte mange gange og lovede godt vejr de efterfoelgende dage.....og ganske rigtigt - naeste dag stod vi op til blaa himmel og 20 grader; paa med traveskoene og afsted paa sight seeing. Helle havde ikke tidligere oplevet Sydney, saa Michael foerte an paa samme tur, som han selv havde gaaet for godt 1 ½ aar siden....altsaa lige bortset fra, at Helle fik discount turen, hvor der ikke indgik entre til de forskellige turistattraktioner!!! Vi travede byen tynd, og havde en rigtig dejlig dag, hvor vi naaede at se det meste af det, man nu skal se som turist i Sydney.

Den tredie og sidste dag, hvor vejret igen var fantastisk (og endda med lidt hoejere temperaturer) brugte vi paa at faa handlet alt det, vi lige stod og manglede (og maaske lidt til, hm!!!) – vi var op og ned af George Street nogle gange den dag!!!

Fiji - Viti Levu & Taveuni

1. - 12. august 2008

Aah.....det var bare en af de rejsedage, hvor alting tog lang tid; flyet fra Sydney var 1 1/2 time forsinket ved ankomst til Nadi paa Fijis hovedoe Viti Levu. Koen til paskontrollen var ufattelig lang, det tog 1/2 time foer vi fik bagagen (efter at have staaet langtid i koe ved paskontrollen vel at maerke) og endnu 1/2 time ved pengeautomaten, saa vores "Bula" (laes: "Hello" paa fijisk) var en anelse anstrengt, da vi kom ud i ankomsthallen kl. 21:30.

Vi maa nok erkende, at vi ikke var alt for godt forberedt paa Fiji. Lonely Planet over oeerne i Stillehavet blev koebt paa sidstedagen i Sydney, og - indroemmet - Fiji er noget stoerre, end vi lige havde regnet med........332 oeer for at vaere eksakt!! Planlaegningen af vores 12 dage blev foretaget paa flyet paa vej til Fiji. Vi havde laest, at dykning paa 2 oeerne skulle vaere fantastisk, saa det var ikke saa svaert at beslutte sig for den ene oe - Taveuni - spoergsmaalet var mere om det var muligt at komme derop med saa kort varsel. Paa naer en enkelt agent var lufthavnen lukket, da vi ankom, men vi spilder jo ikke tiden, saa Michael kastede sig over agenten, som kunne oplyse, at vi ikke kunne faa flybillet til Taveuni dagen efter, men at hun naeste morgen ville undersoege mulighederne for de kommende dage. Michael fik endvidere arrangeret hotelovernatning samt fri afhentning......at vi saa endte med at faa det bedste vaerelse paa hotellet til samme pris som det billigste vaerelse som laa paa en anden lokation 500 meter laengere nede ad gaden (nej, det var IKKE Helle, som var brokkehovedet denne gang) var vel ikke saa daarligt - vi naaede dog knapt at nyde det, da det var blevet temmelig sent (ca. 23 inden vi fik checket ind paa hotellet).

Naeste morgen fik vi via agenten en flybillet til naeste morgen..en meget sjaelden gang betydeligt billigere end lovet....vi tog derfor en ekstra overnatning i Nadi - nu paa et dorm. Resten af dagen blev brugt paa praktiske ting......vi maatte tage i lufthavnen for at betale billetten kontant, fik handlet ost og broed til aftensmad (roedvinen var saa dyr at vi maatte droemme os til den), samt fik skrevet lidt paa hjemmesiden.

Turen til Taveuni blev en anelse kaotisk, da mutter paa hotellet var bagstiv, og derfor havde sovet over sig.Vi var naer ikke kommet ud af doeren da de var laast og vi fik heller ikke den lovede morgenmad (der ellers skulle vaere til raadighed allerede fra kl. 4)... fra dagen foer vidste vi at vi ikke gik glip af det store, da "continental breakfast" bestod af 4 stk toast til hver og en kop kaffe...uklart hvilket kontinent det stammer fra?! Da vi kom i lufthavnen havde agenten ikke betalt billetterne, og da der ikke blev svaret maatte Michael loebe over i en anden terminal, hvor han til alt held fandt agenten i ankomsthallen. Afsted kom vi da, og det lille propelfly landede rettidigt paa Taveuni 1 1/2 time efter afgang....i oevrigt efter en flot flyvetur med mange smukke atoller.

Paa Taveuni havde vi 2 overnatninger i "byen" Matei (bestaar saadan ca. af 1 landingsbane, 2 koebmaend, 7 resorts samt en campingplads) i vores telt........helt fantastisk med teltplads paa stranden (1 meter fra vandet naar der er hoejvande), hvor virkelig havde mulighed for at komme taet paa naturen: flot vejr om dagen hvor vi solede og snorklede direkte fra strandkanten, solnedgange samt smukke, stjerneklare nattehimler.  Dykning viste sig at vaere frygtelig dyrt saa vi maaette forhoere os hos alle udbydere foer vi fik en acceptabel pris. Dykkerstedet, vi valgte, laa helt isoleret, idet der kun var adgang med deres egen baad. Vi fik endnu engang en teltplads faa meter fra strandkanten......super fedt!! Vi havde (naturligvis) handlet ind i stor stil, saa vi ikke skulle betale de "hoeje" priser for maden paa stedet - at aftensmaden saa efter planen skulle bestaa af broed, tun og tomater i 3 dage, var mindre vaesentligt.....efter Michaels valg kunne vi tage en god foedselsdagsmiddag paa et senere tidspunkt. De to dyk paa foerstedagen var gode uden at vaere prangende. Michael blev stillet udsigt at vi paa hans foedselsdag dagen efter skulle dykke paa det efter sigende bedste sted, Great White Wall, saa alt tegnede lovende. Naeste morgen var planerne imidlertid aendret, saa vi skulle have et shallow-dyk samme sted som dagen foer, hvilket betoed at andetdykket maatte blive noget lignende (for ikke-dykkere, saa tager man altid det dybeste dyk foerst). Argumentet var nyankomne og mindre erfarne dykkere, men de havde flere baade ligesom der laa "nemme" divesites til de mindre uerfarne lige ved siden af, saa....... Vi haelder derfor til, at de ikke ville give os oplevelsen, fordi vi boede i telt og havde egen mad med (mutter proevede ellers ifm. bookningen at overbevise Michael om, det var en rigtig daarlig ide at tage egen mad med, fordi de ikke havde koekkenfaciliteter ligesom der var rigtig mange myrer). Anyway, saa besluttede vi ikke at dykke yderligere - hellere intet dyk end dyre og daarlige dyk. De kraevede herefter, at vi skulle betale for 3 dage (som vi oprindelig havde snakket om) samt for baadturen tilbage, der ellers var gratis. De fik naturligvis ingen af delene, men det tog nogle diskussioner og et par timer, foer vi kom derfra.

For ikke at faa alt for mange yderligere rejsedage besluttede vi os for at tage videre med det samme, og baaden tilbage til Viti Levu (som ellers kun gaar 3 gange om ugen) gik en time efter at vi blev sat af. Vi havde masser af tun til at lave en skoen foedselsdagsmiddag af, ligesom cafeteriet paa baaden fremkaldte minder om de gamle storebaeltfaerger. "Middagen" endte derfor med bolcher, noedder og et par sjusser til foedselaren, inden vi lagde os til at sove. Vi havde scoret tre stole hver, men de var ikke specielt behagelige at ligge paa, og da det samtidig var alt for koldt pga aircon blev det ikke til meget soevn den nat. Turen var ellers fredelig med fin solned- og opgang, ligesom vi ankom til tiden kl 7 efter 17 timer. Konklusion: foedselsdag paa Fiji lyder eksotisk, men det behoever det ikke at vaere. 

De resterende 3 dage paa tilbragte vi paa sydkysten paa Viti Levu, kaldet Coral Coast. Igen boede vi i telt (selvom det kostede 75 kroner per person per nat (!!) paa trods af, at vi havde eget telt....alternativet var selvfoelgelig betydeligt dyrere). Beliggenheden kunne vi ikke klage over, men vi kunne maaske godt have undvaeret de mange smaaboernsfamilier og unge englaendere.......vi passede dog os selv, lavede vores egen mad (kylling og lammekoteletter til en forandring) i koekkenet, der var en historie for sig. De to ovne og 5 af 7 blus virkede ikke ligesojm der kun var 1 pande og 2 smaa gryder til de ca. 20 personer, som lavede mad - ikke imponerende!!). Tre dage gik hurtigt, hvor vi havde fantastisk dejligt vejr, og hvor det vildeste, vi foretog os, var en gaatur paa 15-20 km langs den smukke kyst (lift retur med en privatbil - man skal jo ikke overdrive motionen)....men det er nu ogsaa tanken, at vi skal "kede os" paa oeerne i Stillehavet. Og der er jo ingenting, der er saa skidt, at det ikke er godt for noget; kuloeren er efterhaanden rigtig fin!!

Den sidste dag paa Fiji tilbragte vi tilbage i Nadi, hvor vi overnattede samme sted som tidligere, og hvor vi havde efterladt en del af vores bagage (vi blev spurgt, om vi havde en doed person i rygsaekken, saa meget, som den vejede!!). Vi skulle have rydtet ud i gemmerne saa aftensmaden stod - gaet engang - paa tun, tomater og broed, mens vi noed en fantastisk solnedgang som afslutning paa vores dage paa Fiji.

Cook Islands - Rarotonga

12. – 18. august 2008

Fra Fiji var vi desvaerre noedt til at flyve via Auckland for at komme til Cook Islands, hvilket var noget af en omvej. Da det er vinter i New Zealand paa dette tidspunkt, og da vi begge har vaeret her tidligere, besluttede vi os for ikke at tage et stop paa denne tur. Det blev til 6 timers transit i lufthavnen, som gik med at faa skrevet lidt internet m.m. (det var for en gangs skyld gratis, hvilket vi naturligvis benyttede os af). Michael synes saa ogsaa lige at han ville betale 20 NZD for at smide en oeldaase i skraldespanden......eller ogsaa er han bare ved at blive distraet paa sine gamle dage – 20-dollarsedlen var der dog, da han lidt senere maatte hen for at se, om det var der, han havde mistet pengene (naturligvis efter foerst at have troet, at vi var blevet bestjaalet eller andet, som overhovedet ikke havde noget med ham at goere!!).

Bortset fra at flyet var 1 1\2 time forsinket fra Auckland til Cook paa et i forvejen doedsygt ankomsttidspunkt (oprindeligt kl. 1:05 om natten) gik flyveturen efter bogen......og selvom det havde vaeret en MEGET lang rejsedag paa 18 timer, saa ankom vi faktisk foer vi tog afsted!! Lyder det underligt? .....vi passerede datolinjen paa vejen....!

Paa Cook er de meget emsige med at man har booket et vaerelse i forvejen, sa det gjorde vi i Auckland lufthavn. Det viste sig at vaere et glimrende sted med en fantastisk udsigt – beliggende oppe paa en bakkeskraaning med ca. 500 meter til stranden. Vi havde besluttet os for at tage alle dage paa hovedoeen Rarotonga, og da vores vaerelse var rigtigt fint, omend ikke saa billigt (men det er der ingenting, der er paa disse oeer i Stillehavet), besluttede vi os for at tage alle 8 overnatninger samme sted....og det var faktisk helt skoent at have en ”fast” base i en lidt laengere periode.

Med gode koekkenfaciliteter og en elektrisk grill ved poolen, blev det til rigtig god mad – baade morgen og aften saa vi tog vist lidt paa!!.

De foerste dage havde vi lidt la-la vejr (hvilket gav os en undskyldning for at sove laenge og lave saa lidt som muligt), men resten af ugen var rigtig god med masser af sol og temperaturer paa 25-30 grader (men derfor kan Helle jo godt sove med sine sexede, lange underdrenge om naetterne, som hun synes var lidt kolde....). Generelt blev ugen en god blanding af afslapning og motion. Vi var paa cykeltur den ene dag (32 km oeen rundt), hvor vi fik snorklet en del forskellige steder. Snorklingen rigtig fin, saa udstyret som vi anskaffede i Sydney blev flittigt brugt! Vi fik selvfoelgelig ogsaa gaaet en tur tvaers over oeen. En rigtig fin dag, hvor vi dog maatte bruge lidt ekstra kraefter paa de umarkerede stier - laes: naesten ned og tilbage op, da vi havde valgt en forkert sti "foerste gang" vi skulle ned fra toppen....desvaerre betoed det, at vi missede den sidste bus, saa vi maatte gaa hjem, hvilket gav ekstra 8 km til turen, som i forvejen var naaet op paa ca. 15 km.

Cook Islands var langt mere afslappet en Fiji, og vi kunne rigtig godt lide stedet........og hvor mange steder oplever man lige, at buschauffoeren koerer i bare taeer? Paa en oe, hvor der kun findes 2 busser – en som koerer oeen rundt med uret (Clockwise), og en som koerer mod uret (Anti-Clockwise)......

Fransk Polynesien - Moorea

19. - 27. august 2008

Flyveturen fra Cook Island til Tahiti (hovedoeen i Fransk Polynesien) gik som planlagt. Tahiti er efter sigende forfaerdelig dyr, turistet og intetsigende, saa vi havde paa forhaand besluttet os for at tage til nabooeen Moorea, som er vaesentlig mindre end Tahiti. Efter en lidt stresset tur fra lufthavnen til havnen i Papeete (paa en overfyldt lokalbus), og hvor vi maatte loebe de sidste 500 meter, naaede vi den sidste faerge til Moorea selvsamme eftermiddag. Ved ankomst til Moorea var det blevet morkt, men vi fandt heldigvis en bus, som ovenikoebet koerte os lige til campingpladsen, saa det var helt uproblematisk. At vi maatte slaa teltet op i baelgmoerke var en mindre detalje........

Naeste morgen var vi lidt spaendte paa, hvordan det hele egentlig saa ud. Bortset fra at vi ikke havde en teltplads helt ned til vandet, saa var stedet, faciliteterne, strand og vand samt ikke mindst temperaturen (ca. 30 grader) til at leve med - og saa skal man hurtigt glemme at det kostede os 22 euro per nat at slaa vores eget telt op!!! Prisen var ikke en garanti for en god nattesoevn, der blev forstyrret af hunde, "naboer" med skrigende smaaboern, og folk der snakkede fra tidlig morgenstund.

Fransk Polynesien er absolut FRANSK med alt hvad det indebaerer af positive og negative ting; snobberiet var der og selv de lokale kindkyssede, men til gengaeld fik vi ogsaa rigtig god mad (selfmade of course). Om det ogsaa var derfor vi ikke havde meget held med at blaffe melder historien ikke noget om, men "doeden skal jo have en aarsag".

Vi fik snorklet en del - verdensklasse med et hav af sting-rays (rokker) og hajer samt masser af koreller (mest haarde, men ogsaa nogle faa bloede) og smaafisk......at vi krydsede sejlrenden et par gange (som nogen paastaar, at man ikke maa...det vidste vi jo ikke...?!!) har vi glemt her bagefter. Det var maaske ikke saerligt klogt med en del stroem og en del hurtigtgaaende fartoejer, men det var det hele vaerd. Vi slap endvidere for de forfaerdelige turistbaadture, der tillige var frygteligt dyre.

Ogsaa her var vi paa et par traveture, hvor vi blev positivt overraskede over en utrolig varieret natur paa et relativt lille omraade uden synderlig hoejdeforskel. Vi var tilmed heldige med vejret, saa vi havde fin udsigt, hvilket jo altid goer det lidt sjovere.

Da vi var udhvilede efter en uge paa Cook i et ikke alt for hoejt gear, fik vi overstaaet alle aktiviteterne paa kun 4 dage. Vi kunne maaske have fordelt aktiviteterne lidt i stedet, men det er vel typisk "os" (laes: Michael), at vi helst skal foretage os noget hele tiden:-). Vi forsoegte at komme over paa nabooen de resterende 4 dage, men da baaden kun sejlede 3 gange om ugen, og det desvaerre ikke passede med vores rejseplan, maatte vi droppe det........det blev i stedet til 4 dage paa ryggen, hvor det vildeste vi foretog os var at gaa de 500 meter hen for at handle i supermarkedet!!

Chile - Paaskeoeen

28. - 2. september 2008

Paa vejen fra Moorea til Tahiti lufthavn havde vi et par timer i Papeete, som skulle slaaes ihjel.....det blev til en gang aftensmad (kinesisk) paa en gaderestaurant ved havnen, hvilket var ganske hyggeligt, inden vi tog bussen ud i lufthavnen.

Vi skulle flyve kl. 0:30 - fedt tidspunkt - og var fremme paa Paaskeoeen kl. 9 om morgenen (inkl. en tidsforskel paa 4 timer), saa det blev ikke til meget soevn den nat. Og hvad var nu det......det regnede!!! Og temperaturen var kun ca. 20 grader - noget helt andet, end hvad vi havde vaeret vandt til den seneste maaneds tid......vi droppede hurtigt planen om at ligge i telt, og tog et vaerelse i stedet. Udemaerket uden at vaere prangende, men der var varmt badevand!

Da vi ikke havde faaet noget soevn, var det en indsats i sig selv at holde sig vaagen helt til om aftenen. Vi travede lidt rundt i naerheden af Roa Hanga (hovedbyen), gik paa museum et par timer (her var det virkelig svaert at holde sig vaagen) samt fik handlet ind til aftensmaden. Det at handle tager som regel en del tid, for Michael skal helst se ALT, hvad de har i butikken, samt checke priserne flere steder. Denne gang blev tiden endvidere forlaenget af, at vi ventede 1\2 time paa friskbagt broed, som forsvandt for naesen af os - vi var ikke lige klar over, at der var 10 andre, som ventede paa det samme, og som desvaerre var noget mere rutinerede end os…..vi ventede endnu en halv time, og da var der ikke nogen, som kom foran os!!!

Vi fik set hele oeen paa de 5 dage (...muligvis missede vi én enkelt turistattraktion markeret paa kortet), saa det er absolut ikke noedvendigt med flere dage.

Den sydlige og vestlige del klarede vi til fods. Én dag lejede vi en bil sammen med et par engelske fyre, hvor vi daekkede oest- og nordkysten. Vejret var en god blanding af sol, skyer, regn og blaest og temperaturen laa som regel omkring de 20 grader……rigtig dansk sommervejr! Efte rsigende var vi heldige, da det et par uger foer havde regnet nat og dag en hel uge i traek.  

Paaskeoeen var meget anderledes – naturligvis er statuerne (Maoi’erne) i sig selv specielle, men selv om oeen kun lever af turister, saa foeles det ikke enormt turistet (okay, vi var der i lavsaesonen, men alligevel), og paa selve attraktionerne moeder man, ud over nogle faa turister, kun parkfolk…..ingen lokale, som forsoeger at saelge souvenirs m.m.