Equador - Quito

3. - 8. september 2008

Paa turen fra Paaskeoeen til Quito i Equador havde vi en enkelt overnatning i Santiago, Chile. Vi naaede ikke at se ret meget af Santiago, da vi ankom om aftenen den 2. september og skulle afsted naeste eftermiddag den 3. september. Paa busturen fra og til lufthavnen samt paa gaaturen fra og til lufthavnsbussen kunne vi dog se, at Santiago er meget vestlig. Vi havde bestilt et vaerelset via nettet, og det viste sig at vaere en fin gammel bygning med hoejt til loftet og masser af charme (vi havde dog ikke saa meget tid til at nyde/anvende faciliteterne, men vaerelset var fint). Temperaturen var dog ikke noget at prale af (lige godt 10 grader om aftenen og maaske et par grader varmere dagen efter), men det er forhaabentlig bedre, naar vi kommer forbi senere paa turen (vi tager Sydamerika fra nord mod syd i takt med, at sommeren kommer til de respektive lande vi besoeger).

Vi ankom til Quito sent om aftenen, og tog vi en taxa til det hostel i den gamle bydel, hvor vi havde booket vaerelse for nogle dage. Det viste sig, at vaere et godt sted med et glimrende koekken (hvor vi fik lavet rigtig god - og meget - mad) og en tagterasse, hvor der blev serveret morgenmad (som var med i prisen). 

Quito ligger spredt ud over nogle bjergskraaninger, og byen har baaede en gammel bydel med en masse fine gamle huse, og en ny bydel hvor alle banker, rejsebureauer, internetcaféer osv. ligger - og selvfoelgelig en masse discountbyggeri ind imellem......ganske hyggelig om dagen, men om aftenen skal man efter sigende holde sig inden doere (den officielle anbefaling: er at tage en taxa, selvom man kun skal to blokke). Det tager lidt af charmen, men saadan er sydamerika ogsaa.

Vi fik 4 dage til at gaa i Quito, som ligger i ca. 2800 meters hoejde......ikke fordi der som saadan er saa meget at se, men vi fik klaret en masse praktiske ting bl.a. opdateret hjemmesiden med den seneste maaneds oplevelser, fik svaret paa en del mails (hvilket vi var haabloest bagud med), vasket toej, byttet boeger, koebt ind og indhente information om Galapagos, nationalparker m.m. i Equador. De mange dage havde endvidere den fordel at vi blev akklimatiseret, inden vi skulle paa trekkingtur i Cotopaxi nationalpark, der ligger i 3.800-6.000 meter. Vi fik som saedvanlig ogsaa travet byen tynd......vi oplevede ingen af de ting vi var blevet advaret mod, men farerne lurer jo alle steder, saa helt uforvaret blev Michael angrebet af en fraadende hund. Den var bundet med en kaede, der vel naeppe kunne holde en badekarsprop, saa den knaekkede selvfoelgelig, hvorefter hunden angreb. Michael satte venstre fod ud for at bremse hunden og heldigvis havde han stoevler paa den dag. Udover et par maerker i stoevlen fra hundens taender, saa skete der ikke mere, men det kostede hunden et par taender, da Michael sparkede sig fri med en velplaceret hoejre vrist paa hundekaeben....

Vi bestemte os for at tage 2-3 uger i det centrale hoejland i Equador, inden turen gaar til Galapagos...nu da vi alligevel er akklimatiserede. For ikke at baere paa for meget, efterlod vi halvdelen af vores bagage paa hostelet i Quito. Det var ogsaa noedvendigt, da vi i stedet havde fyldt rygsaekken med mad, der kunne forsyne en hel haer i 14 dage...man ved jo aldrig hvad der kan ske....... 

20. september 2008

Anden gang vi var i Quito var meget kort. Busturen fra Tena endte med at tage 6 1/2 timer mod normeret 5 timer, dels pga. 1/2 times busvask paa en bjergskraaning, dels fordi vi havde et tropisk regnskyl af dimensioner. Vi gik de 2 km op til vort hostal i styrtende regn. Da vi ikke havde booket, maatte vi tage til takke med et enkeltvaerelse, hvor Helle tog tjansen med luftmadressen paa gulvet (rart at der stadig er respekt for alderdommen). Samme eftermiddag fik vi paa nettet koebt flybilletter til Galapagos naeste morgen, saa aftenen gik med at pakke om, da vi kun skulle have det mest noedvendige med.

8. - 9. oktober 2008

Sidste gang i Quito var efter vi kom tilbage fra Galapagos. Vi tog en ekstra overnatning for at tage op til aekvator, der ligger ca. 18 km nord for Quito. Det var et frygteligt turistet sted, men pga af lavsaesonen var der egentlig ikke saa mange mennesker. Vi besoegte museet, der giver lidt baggrundsinformation om landets indianere samt fungerer som aekvartor-eksperimentarium - fin underholdning for et par timer. Vi havde egentlig planlagt, at vi ville flyve fra Quito til Lima, men det viste sig, at flybilletten var noget dyrere end forventet, saa vi besluttede at "busse" den istedet. Fra Quito gik turen saaledes videre sydpaa til Guayaquil med bus - en ni timers bustur, som vi maaske kunne have undgaaet, hvis vi havde planlagt lidt bedre, og var blevet i Guayaquil (som alle fly til og fra Galapagos mellemlander i).

Equador - Cotopaxi

8. - 12. september 2008

Vores tur rundt i det centrale hoejland startede i nationalparken Cotopaxi. Parken ligger i 3800 meter og opefter, saa det var godt, at vi var rimeligt akklimatiserede i forvejen. Parken er centreret omkring vulkanen Cotopaxi, som vi havde planlagt at gaa rundt om, hvis det kunne lade sig goere.

Vi kom lidt sent afsted fra Quito, saa det var noget op ad eftermiddagen, inden vi blev sat af paa landevejen ud for parken. I bussen dertil blev et par andre turister bestjaalet - en lille reminder om, at vi er kommet til Sydamerika, og her skal man passe paa alle sine ting HELE tiden. Iflg. kortet var der fra vejen 6 km til hovedindgangen og derefter 12 km til den foerste campingplads, saa vi var noget pressede paa tiden henset til, at det var op ad bakke med den tunge bagage paa hhv. 20+ og 30+ kg (foruden telt, liggeunderlag og soveposer havde vi mad med til ca. 10 dage....og det vejer altsammen, selvom man proever at begraense sig).

Vi naaede dog kun at gaa 3-4 km foer vi fik det foerste lift til hovedindgangen, hvor vi fik betalt entre paa 2 gange 10 USD - vi skulle vidst ogsaa betale for camping, men da vi ikke vidste hvor lang tid det ville tage at gaa rundt om vulkanen kunne vi ikke saa godt betale paa forhaand, saa de endte med at sende os videre uden betaling (nogen gange kan det vaere en fordel ikke at kunne sproget). Derefter gik vi yderligere 4-5 km foer vi fik endnu et lift op til soeen Laguna de Limpiopungo et par km efter campingpladsen. Vi mente ikke at maatte overnatte uden for de officielle steder, men guiden i den pickup der gav os et lift sagde, at det var ok, hvis vi blot vi gik lidt ned bag soeen. Trods de to lift var klokken blevet 16.40, saa det blev ikke en lang diskussion...ogsaa fordi vejret ikke var fantasktisk. Vi naaede lige at faa sat teltet op, inden det begyndte at regne.

Naeste morgen var vejret lige trist, saa der var ikke meget udsigt til vulkanen lige foran naesen endsige charme ved soeen. Sevom det var fristende at blive i teltet, var vi noedt til at komme videre, hvis vi skulle hele vejen rundt om vulkanen. Vi konstarede hurtigt, at det udleverede kort var ubrugeligt, da der var mange veje/stier udover de paa kortet anfoerte....det medfoerte baade genveje og omveje! Trods ihaerdig soegen fandt vi aldrig den anden campingplads, saa vi besluttede at saette teltet op paa toppen af en bakke, hvor vi forventede at have perfekt udsigt til vulkanen, naar vejret forhaabentlig blev bedre. Alt i alt var det en temmelig trist dag - en rigtig roevtur paa 20 km op ad bakke, i stoevregn og ustandselig modvind til trods for, at vi skiftede retning flere gange (og saa hurtigt gik vi heller ikke...). Med de tunge rygsaekke kiggede vi meget ned i jorden, men vi gik ikke glip af det store. Vi var dog heldige at se en del fugle - alt fra condorer til kolibrier...  

Paa trediedagen vaagnede vi igen op til elendigt vejr - skyerne hang i hovedhoejde, saa der var absolut ingen udsigt. Vejret sammenholdt med den ikke saa varierede natur og det ubrugelige kort (og fornemmelsen fra hovedindgangen af at ingen nogensinde gik hele vejen rundt om vulkanen...og da slet ikke uden en guide) gjorde, at det ikke en svaer beslutning at tage en hviledag i teltet, og returnere til soeen dagen efter. Paa den maade ville vi ogsaa lette vaegten af rygsaekken for et par kilo mad! Vi kom ikke ud af teltet den dag, men var heldige at se nogle raadyr lige udenfor, ligesom vi oplevede condorer, der styrtdykkede over teltet, saa det susede i teltdugen.

Taalmodighed betaler sig...er der nogen der siger - og paa fjerdedagen blev vi beloennet. Det havde ikke regnet den sidste del af natten, og der var mere stille end saedvanligt. Klokken 06.30 lynede vi op for teltdugen - og sikke et syn, der moedte os.....Cotopaxi i fuld udstralling med knaldblaa himmel! Det kan nok vaere, at vi kunne komme ud af fjerene! Efter at have nydt vulkanen nogle timer skyede det til, saa vi begav os tilbage mod soeen, dog en anden vej saa turen ikke blev helt identisk. Det stormede en halv pelikan, men ellers var det en flot tur, saa vi glemte hurtigt, at vejret ikke var saa fantastisk de foerste dage. Vi var tilbage ved soeen ved 15-tiden, og maatte vente nogle timer foer vi kunne slaa teltet op...vi ville ikke risikere irettesaettelser fra rangere, guider eller andre turister. Foer vi hoppede i teltet oplevede vi, at skyerne trak veak fra vulkanen. Vi var lidt bekymrede for teltets holdbarhed i blaesevejret, men heldigvis lagde vinden sig foerst paa aftenen.

Sidste dag i parken havde vi sat vaekkeuret til kl. 6 i haabet om at faa endnu en fin dag... og ganske rigtigt...knaldblaa himmel men ogsaa frost paa telt og graes og is paa soeen - og saa var det den foerste rigtige test for soveposerne, der bestod med glans. Michael rendte soeen rundt og gik amok med kameraet....spejlbillederne blev lidt besvaeret af isen paa soeen. Vi besluttede os for at pakke teltet sammen tidligt nu hvor vi var oppe - saa risikerede vi heller ikke at nogen opdagede os, hvis de skulle komme tidligt i det gode vejr. Det tog lidt tid at toerre teltet, men derefter noed vi morgenmaden med fantastisk udsigt til vulkanen. Vi saa ikke frem til den lange og noget triste travetur ud af parken, saa det var en befrielse, at vi fik et lift allerede efter nogle faa km. Alt i alt en rigtig god oplevelse selvom vejret var lala og vi kun kom halvvejs rundt om vulkanen

Equador - Quilotoa Loop

12. - 14. september 2008

Vi havde som naevnt faaet et lift hele vejen ud af parken, saa nu var det bare at komme paa en bus fra hovedvejen. Efter ca. 2 minutter fik vi vinket en bus ind til siden og var paa vej til Latacunga, hvor vi igen uden ventetid fik en bus videre til Quilotoa (helt fantastisk). Busturen fra Latacunga til Quilotoa var utrolig flot – vi koerte paa bjergskraaninger og ned i dale, med udsigt til vulkaner, bjerge og kloefter. Masser af dyr; koer, svin, heste, aesler og lamaer samt smaa landsbyer, hvor befolkningen var klaedt paa tradionel vis...og panfloejtemusik i bussen – det foeltes som om, at vi nu endelig var kommet til Equador! Billetmanden (der er altid en chauffoer og en billetmand paa de equadorianske busser) havde dog ikke helt styr paa, hvor vi skulle saettes af, saa vi kom til at gaa en lille kilometer tilbage til byen.

Byen Quilotoa ligger ved en kratersoe, og er alene opstaaet pga. turisme, saa der er ikke andet end en turistinformation, et par hostels, et par koebmaend samt de lokale, som faar det hele til at loebe rundt. Efter en tur rundt i byen fik vi et vaerelse til 8 USD per person inklusive aftens- og morgenmad. Det var fortsat fint vejr saa vi sad et par timer og noed udsigten paa kanten af krateret. Tilbage paa hostel fik vi et tiltraengt varmt bad og derefter 3 retters aftensmenu; suppe, spaghetti + kartoffelmos med tomat og kylling samt kogt frugt til dessert…..ikke de store portioner, men vaeldig fint i 3800 meters hoejde (og popcorn som snack, Helles favorit – det siges, at popcorn hjaelper mod hoejdesyge). Vaerelset havde braendeovn, men vi valgte ikke at taende op, da det formentlig ville blive for varmt – vi var jo vandt til at sove i telt! Det var noget koeligt om morgenen, men vi kunne sagtens holde varmen; Helle i sovepose og Michael under en stak taepper.

Naeste morgen gik vi fra Quilotoa til Chugchilán - en travetur paa godt 5 timer. Vi var endnu engang heldige med vejret, og det var en rigtig fin tur…..lidt haardt med de store rygsaekke, naar man gaar fra 3800 meter, ned til 2200 og op til 2900 meter igen – men vi er ved at vaere i storform igen efter hyggeugerne i stillehavet. Paa kraterryggen i starten af turen blaeste det temmelig meget, saa det var med at holde tungen lige i munden, naar der kom et kraftigt vindstoed, som hev i rygsaekken – der var ikke meget af give af til hver side af stien, og det gik lodret ned, hvis man traadte forkert! Den megen blaest og sol fra en skyfri himmel betoed ogsaa, at vi var noget ristede i hovedet, da vi ankom til Chugchilán foerst paa eftermiddagen. I Chugchilán (som ogsaa er en lille bjergturistby) kan man man leje heste, og trekke I omraadet, men vi brugte resten af dagen paa at slappe af paa det hostel, hvor vi havde faaet et vaerelse til 6 USD per person…..endnu engang inklusive tre retters aftensmad!

Under aftensmaden havde Michael den store oplevelse at blive rost for sine spanskkundskaber. At rosen kom fra en engelsk pige, som dels ikke selv var spanskhaj, og dels var noget bedugget efter en kvart flaske rom hoerer maaske med til historien (hun og hendes ven havde lige faaet stjaalet deres rygsaek med de sidste vaerdier paa Latacunga busstation lige efter at have oplevet vaebnet roeveri i Quito et par dage i forvejen). Michael er ikke altid selv imponeret over evnerne - blot dagen foer havde han forsoegt at spoerge om vi kunne drikke hanevandet, hvorefter han blev tilbudt en toiletrulle!!) Med sine to spanskmoduler for et par aar siden, skal det dog retfaerdigvis siges, at Michael kan begaa sig paa spansk, hvorimod Helle er fuldstaendig blank – men vi har jo et halvt aars tid til at oeve os i, saa det kan kun blive bedre hen ad vejen...

Vaerelset laa ovenpaa hostelets brandeovn, saa det endte med, at vi maatte lufte ud paa vaerelset, inden vi lagde os til at sove. Til trods herfor fik Michael ikke meget soevn, da vi slet ikke er vandt til al den varme om natten. Bussen tilbage til Latacunga gik naeste morgen kl. 6, eller ogsaa var det 6.30 eller kl. 7.....det var der ikke rigtig nogen i byen, der vidste, saa vi maatte staa op allerede kl. 5:30 for at vaere paa den sikre side. Det viste sig, at bussen koerte kl. ca. 6.15, men tog en rundtur paa bjerget og var tilbage i byen igen en halv time senere.... men vi kom med den foerste bus, hvilket var det vigtigste. Tilbageturen var den samme rute, som paa udturen, og selv chauffoer og billetmand var de samme....vejret var dog ikke saa godt, saa udsigten var ikke lige saa fantastisk, som foerste gang vi koerte turen. Iflg. Lonely Planet koerer alle buschauffoerer i Equador fuldstaendigt sindsygt, men ingen regel uden undtagelse, og den chauffoer havde vi paa disse busture.....han koerte for det foerste eksemplarisk i bjergene (tog absolut ingen chancer), og saa sad han og rokkede med hele kroppen (skuldre, haender, og foedder) til en gang panfloejtemusik - en hyggelig oplevelse!

Equador - Banos og Tena

14. - 19. september 2008

Busturen fra Chugchilàn til Banos gik som en droem med to busskift i hhv. Latacunga og Ambato, som sammenlagt tog 5 minutter. I Ambato maatte Michael naermest loebe ved siden af bussen for at laase vores rygsaekke fast i bagagerummet.....der var ikke meget "manana" over det!

Allerede tidligere paa dagen havde det regnet paa vej til Latacunga, og da vi ankom til Banos var det rigtigt kedeligt vejr med stoevregn. Vi fandt hurtigt et vaerelse, og synes at vi havde fortjent en halv dag, hvor vi ikke lavede saa meget efter de seneste dages strabadser. Det klarede noget op om eftermiddagen, saa forhaabningerne om bedre vejr naeste morgen levede til fulde, da vi gik i seng.......MEN vi kom til at vente 3 dage paa godt vejr, hvor det stort set regnede fra morgen til aften!!! Ikke lige efter planen, men vi fik set Banos og omegn, mens vi ventede paa godt vejr til den planlagte tur paa mountainbike. Banos er kendt for sine varme bade, saa det maatte vi naturligvis proeve. Vi klatrede ogsaa op ad bjerget for at faa et glimt af den naerliggende vulkan, som efter sigende er aktiv....ja, Michael var faktisk oppe 2 gange samme dag, da det klarede op, da vi var kommet neasten ned af bjerget foerste gang - og hvad goer man ikke for at faa udsigt og et muligt godt billede. Foer han naaede op var skyerne dog trukket sammen igen, saa det var kun lidt bedre end foerste gang - men god motion var det...!

Selve byen Banos er frygtelig turistet, med alt hvad det indebaerer af souvenirbutikker, agentbureauer, restauranter osv.....og handicapramper til fortorvet paa samtlige gadehjoerner er maaske det bedste tegn paa turistomfanget!! Som et supplement til andre turistbutikker, var der bolsjebutikker paa hvert eneste gadehjoerne.....som vi faktisk ikke testede - ved ikke, hvor laekkert det er, naar sukkermassen er kastet op af en doerkarm lige ud til gaden!! Men masser af turister betyder som regel ogsaa, at supermarkedet er velassorteret..........vi fik lavet noget rigtig godt mad i faelleskoekkenet, hvor vi boede (Michael maatte dog bide i det sure aeble og hoere paa, hvad de oevrige beboere - som stort set kun var toeser i 20-aars alderen - havde oplevet i loebet af dagen; det blev han ikke specielt meget lykkeligere af).

Omraadet omkring Banos er spaekket med vandfald, som vi fik set en del af. Ikke mindst da det endelig lykkedes at komme afsted paa vores cykeltur fra Banos til Rio Negro. Cykelturen var en ren fornoejelse, da det stort set gik ned ad bakke alle 30 km fra Banos i 1800 meters hoejde til Rio Negro i 1000 meters hoejde.....og saa er det jo let, naar man bare kan smide cyklen paa bussen, naar man skal tilbage igen.

Fra Banos tog vi endnu engang med bus denne gang videre til Tena, en by lidt inde i Amazonas-junglen. Dejligt bekvemt med en nyasfalteret vej, men hvor har det store omkostninger, naar det saadan er fraeset gennem junglen - vi brugte gerne et par timer mere ad de gamle jordveje. I Tena forsoegte at faa stablet en 2-3 dages raftingtur (kategori IV-V) paa benene, men det var et par uger foer saesonen startede. Det lykkedes heller ikke at faa en kategori IV-endagstur, da der var for lidt vand i floden til at det var sjovt (og den mulige kategori III-tur var udelukket, da det svarer til en kanotur paa Gudenaaen). Det blev derfor en kort visit, da vi efter en enkelt overnatning tog med bussen til Quito.

Galapagos - Santa Cruz

21. - 26. september 2008

Galapagos......vi var noget spaendte paa, hvad der ventede os. Vi ankom til Baltra (en lille oe nord for hovedoeen Santa Cruz) ved frokosttid i straalende solskin, og ca. 25 grader. Her var ekstremt toert og meget goldt, men det aendrede sig dog, da vi koerte med bussen sydpaa til Puerto Ayora - midt paa oeen regnede det, og sydpaa var det graavejr, da vi ankom. Vi brugte et par timer paa at lede efter et vaerelse (selvom byen ikke er saerlig stor, saa tager det lidt tid, naar man skal spoerge paa alle de billige hoteller), og endte med at finde et fint lyst vaerelse med delebad (dog kun med koldt vand i bruseren, men det har vi jo proevet saa mange gange foer:-). Senere paa aftenen erfarede vi, at vi boede MEGET taet paa en af byens 3 barer, saa der var hoej musik til ca. kl. 2 hver nat (en god ting, at Helle har laert at sove med oerepropper)!

Puerto Ayora bygger alene paa turisme, saa hovedgaden bestaar primaert af agentbureauer, restauranter, barer, souvenirbutikker og hoteller m.v. Stoerstedelen af cruise-baadene udgaar herfra, eller kommer forbi paa sejlturen mellem oeerne, saa alle turister kommer forbi paa et tidspunkt. Denne aarstid er "off season", saa der var relativt afslappet og ikke saa mange turister i byen, hvilket var ganske rart. De foerste par dage fik vi set det man nu skal se i Puerta Ayora og omegn, dvs. vi besoegte Charles Darwin Research Station, hvor de rehabiliterer landskildpadder og land-iguanas. Vi gik en tur op ad oestkysten, hvor det vrimlede med marine-iguanas og fugle og vi gik en tur ud til oeens stoerste hvide strand paa vestkysten (Turtles Bay). Ind imellem brugte vi tid paa at undersoege mulighederne for dykning (se saerskilt beskrivelse), cruise- og dagsture. Vi endte med at droppe cruiseturen, hvilket viste sig at vaere meget fornuftigt, da vi efterfoelgende hoerte at et skib var kaentret og andre havde aendret deres ruter pga. blaesevejr og kaempe boelger. I stedet valgte vi selv at tage rundt paa et par oeer, da vi dels havde set alt hvad der var at se i Puerta Ayora (hvor alle turene bruger en dag), dels kom rundt til en del af stederne ifm. dykkerture. Vi brugte 2 dage paa at dykke (4 dyk i alt) den foerste gang vi var i Puerta Ayora. 

Efter 5 dage paa Santa Cruz, besluttede vi os for at tage til Isabela i 3-4 dage, komme tilbage til Santa Cruz i 3 dage, for til sidst at tage til San Cristobal i 3-4 dage. Alle baade gik kl. 14 om eftermiddagen, hvilket betoed, at man faktisk "spildte" en hel dag paa at komme fra den ene oe til den anden - vi kunne selvfoelgelig altid sidde og kigge lidt paa et par pelikaner og et par soeloever i havnen, men det havde nu vaeret smart, hvis baaden gik om morgenen eller aftenen.

30. september - 3. oktober 2008

Vi kom tilbage til Puerta Ayora ca. kl. 8 om morgenen efter en noget mere behagelig baadtur end udturen. Denne gang vidste vi, hvor vi skulle bo, saa efter at have checket ind, tog vi et par timer paa oejet. Vi havde paa forhaand bestilt dykning en af dagene, og ville egentlig have vaeret paa en dagstur til oeen Floreana, men da en dykkertur kun kostede marginalt mere end selve dagsturen, valgte vi at tage en dykkertur til Floreana i stedet. Vi dykkede derfor endnu engang to dage i traek (4 dyk i alt).

Galapagos - Isabela

26. - 29. september 2008

Vi ankom til Isabela kl. 16:30 efter en noget vippende baadtur paa 2 1/2 time, hvor de lokale knaekkede sig paa stribe (den havde du nok ikke klaret Kenneth Bo!).

Hovedbyen Puerto Villamil var helt paa "flade foedder" - her uden for saesonen var der stort set ingen turister, og langt de fleste der var her, var paa en arrangeret tur fra Santa Cruz. Vi fandt et vaerelse (denne gang med eget bad - og varmt vand) paa et rigtig hyggeligt lille hostal, hvor vaerterne var meget hjaelpsomme f.eks. hentede soennen en 20 liters vanddunk til os (samme pris som 3 liter i en butik). Okay, vaerterne var maaske lidt for ivrige for at faa solgt os en tur til den naerliggende vulkan. Den sidste morgen vi var der, blev der banket paa doeren kl. 6:40 - de ville lige hoere, om vi ville til vulkanen den dag (vi havde droppet besoeget, da vejret var meget omskifteligt, og der er ikke meget ved at trave i mudder og regnvejr blot for at staa paa en vulkan, hvor alt er skyet - og da slet ikke til USD 30 pr naese)!

Stoerstedelen af Isabela (som er den stoerste af oeerne paa Galapagos) er ikke tilgaengelig andet end via baad. Vi kan sige, at vi har vaeret her, men har desvaerre kun set en lille del af oeen. Vi fik nu set alt det i naerheden af Puerto Villamil, som umiddelbart var tilgaengeligt for turister, bl. a. endnu et center for rehabilitering af landskildpadder, en gaatur langs stranden med afstikkere til laguner, lavatunneler, og en "graedemur" bygget af tidligere straffefanger - alt i alt en gaatur paa godt 20 km. Ud over de saedvanlige fugle (pelikaner, boobies osv.) fik vi ogsaa set et par flamingoer. 

Paa Isabela saetter man skildpadderne fra "skildpaddereservatet" ud i naturen, naar de har naaet en alder af ca. 5 aar (hvor de er store nok til at klare sig selv, selvom de nu ikke noedvendigvis ser saadan ud at doemme efter stoerelsen). Paa vores gaatur stoedte vi da ogsaa paa nogle stykker, og der blev naturligvis taget billeder.... desvaerre kunne de lokale ikke noejes med at tage billeder, men skulle absolut loefte paa skildpadderne. Det saa Michael, mens vi var ved at gaa op ad en bakke til et udkikspunkt, hvilket fik ham til at raabe efter de lokale - eneste respons var, at et grin og en kommentar om, at skildpadderne er vandt til at blive loeftet op. Det er noget trist, at de lokale er dem, der ikke kan finde ud af, at opfoere sig ordentligt!

Og a propos opfoere sig ordentligt. Der er de seneste 20-25 aar gjort rigtig meget for at beskytte Galapagos´ natur (f.eks. World Heritage). Desvaerre er der stadig mange lokale problemer f.eks. affald der bare bliver smidt paa gaden eller i vejkanten.... trist, at et sted, som har saa meget natur og dyreliv at bevare og vise frem, ikke formaar at goere befolkningen mere miljoemaessigt bevidste. Desvaerre hoerte vi ogsaa, at hospitalsvaesenet paa Galapagos er noget naer en katastrofe (ingen uddannede laeger, og intet ordentligt udstyr, medicin osv.), hvilket man kan undre sig over, naar der i gennemsnit er 4000 turister per dag, som besoeger Galapagos.......men det viser endnu engang, at pengene desvaerre ikke altid lander de rigtige steder!

Vejret var ogsaa her paa Isabela noget blandet (sol, smaaregn og overskyet), men den ene dag havde vi fantastisk vejr, saa Helle fik overtalt Michael til en tur paa stranden... anden gang paa Galapagos (hvis nogen er i tvivl, saa bryder Michael sig absolut ikke om at ligge i sand).

Den sidste dag tog vi paa en baadtur til nogle naerliggende smaaoeer - Las Tintoreras (hvor vi var tvunget til at have en guide med fordi det - som det meste af Galapagos i oevrigt - er omfattet af nationalparken) - en fin tur paa et par timer, hvor vi fik set pingviner, marine-iguanas, hajer, soeloever og en enkelt eagle ray i overfladen paa vej tilbage ind i havnen. Efterfoelgende snorklede vi selv et par gange i en lagune (Concha La Perla), som laa taet ved havnen. Sigtbarheden var daarlig, men der var da baade skildpadder og rokker samt lidt fisk, saa helt skidt var det ikke.

Den eneste maade at komme fra Isabela er med baad kl. 6 om morgenen - hvor alle selskaber sejler! Vi havde derfor vaeret oppe inden kl. 5......utroligt at man skal saa tidligt op paa sin "ferie".

Galapagos - San Cristobal

3. - 8. oktober 2008

Endnu engang ankom vi sidst paa eftermiddagen. Vi blev hilst velkommen af en bunke soeloever - og solen skinnede, saa det tegnede for en gang skyld godt.....det viste sig dog, at det var naesten umuligt at finde et sted at bo (hvorfor ved vi ikke helt praecis, men der var en, som naevnte noget med en regatta) ......det var blevet moerkt, da vi fandt et sted at bo, og saa kunne vi ovenikoebet kun faa 2 naetter - lidt en nitte at vi ikke kunne faa til alle naetter samme sted. Vi fandt dog den efterfoelgende dag et vaerelse noget taettere paa stranden med tilhoerende stoej fra soeloeverne, men det var kun hyggeligt.  

San Cristobal er det administrative centrum paa Galapagos, hvilket byen Puerto Baquerizo Moreno baerer praeg af; fine gadeskilte og masser af baenke osv. til turisterne. Flere og flere baade afgaar fra Puerto Baquerizo Moreno fremfor Puerto Ayora, saa ogsaa her bestaar hovedgaden af agentbureauer, souvenirbutikker, restauranter osv., men endnu engang var antallet af turister begraenset paa grund af lavsaeson. Der var faktisk saa faa turister (eller ogsaa tjener de for mange penge), at dykkerbutikken ikke havde aabent om soendagen og loerdag aften lukkede de tidligt, paa trods af, at vi havde en aftale om, at vi skulle komme forbi!

Vi startede med at gaa en tur paa byens "museum" - paa vejen kom vi forbi en lille strand, hvor det vrimlede med soeloever, saa her fik vi hurtigt brugt en times tid! Museumsbesoeget var hurtigt overstaaet, og vi fortsatte op paa en naerliggende bakketop, dels for at se paa fugle, dels for at faa lidt udsigt op ad kysten og over byen. Vi kunne godt have oensket os lidt bedre vejr, men vi havde efterhaanden vaennet os til, at det ikke var blaa himmel dagen lang her paa Galapagos. Paa vejen tilbage til byen, kom vi forbi endnu en strand fyldt med soeloever, og Michael var saa heldig at se en nyfoedt lille unge (Helle sad og kiggede paa soeloever paa stranden, mens Michael susede rundt med kameraet). Gang paa gang kan man blive forarget/irriteret over, at lokalbefolkningen ikke forstaar at saette pris paa de vaerdier, de har. Vi oplevede at foraeldre laerte deres boern at slaa med en kaep efter soeloeverne eller smide sand efter dem........og hvordan skal boernene saa forstaa, at det ikke er saadan, man skal omgaas dyrene?

Dagen efter tog vi en taxa over paa den modsatte side af oeen, for herefter at gaa tilbage til byen. Vi fik en lille smule blaa himmel i starten af turen, men ellers stod den desvaerre paa graavejr (og lidt regnvejr) hele vejen.....lad os sige det ligeud; turen blev vist mere for motionens skyld end for udsigten!! Vi besoegte ogsaa her et rehabiliteringscenter for landskildpadder (ja, som I har gaettet, saa har de disse centre paa samtlige oeer, som er beboede). Midt paa oeen ligger en ferskvandssoe i 700 meters hoejde, hvor hoejdepunktet skulle vaere, at fuglene renser deres fjer for saltvand. Vi kunne da ogsaa hoere, at der var masser af fugle i soeen, men desvaerre kunne vi ikke set specielt meget, da det var helt skyet til (Michael fik dog et enkelt glimt af hele soeen i et kort oejeblik, hvor Helle var startet paa at gaa videre!). Efter at have gaaet ca. 15 km, fik vi et lift paa ladet med en lokal truck tilbage til byen. Han havde oversproejtet os med vand ved at koere igennem en vandpyt, hvilket Helle natuligvis kommenterede hoejlydt samtidig med, at hun slog ud med armen - om han opfattede det som en anmodning om et lift, er uklart, men det er jo ogsaa lige meget. Tilbage i Puerto Baquerizo Moreno var der hoej blaa himmel - utroligt, som vejret kan skifte inden for ganske faa kilometer. Vi fik dog en fin solnedgang - endda til den "rigtige" side, hvilket der ikke havde vaeret for mange af paa Galapagos.

Paa trejdedagen sov vi laenge, inden Michael fik snorklet lidt i naerheden af byen......masser af fisk, soeloever og skildpadder - vi havde dog ingen vaaddragter, og da vejret ikke var fantastisk kunne Helle ikke tage sig sammen til at komme i baljen!

Den sidste dag gik med en dykkertur (2 dyk) op ad kysten (se saerskilt afsnit), hvor vi havde rigtigt fint vejr. 

Vi floej fra oeens lufthavn (som ligger 1 km fra byens centrum) tilbage til Quito efter 2 1/2 gode uger paa Galapagos.

Galapagos - Dykning

24. og 25. september samt 1., 2. og 7. oktober 2008

Vi havde allerede i Quito erfaret, at myndighederne havde forbudt dykning i forbindelse med cruiseture med mindre det var en decideret live-aboard. Pt. har kun 3-4 baade tilladelse til at lave live-aboards, hvilket har reduceret antallet af pladser (vi hoerte, at folk bestilte op til et aar i forvejen) og dermed presset prisen gevaldigt i vejret (det billigste var ca. 4.000 USD for 8 dage). Hjemmefra havde vi sat naesen op efter en uges live-abord, men det maatte vi droppe. I stedet blev det til 5 dagsdykkerture med 2 dyk om dagen, fordelt over de 2 1/2 uge.

Og heldigvis er intet saa skidt, at det ikke er godt for noget..... Vi var ufattelig heldige med mange af vores dyk. Havde vi kommet paa live-aboard var vi ikke kommet til at se andet end det vi allerede saa, men meget mere af samme slags (hoerte vi efterfoelgende fra en engelsk fyr, som vi dykkede med og som kom med paa et live-aboard paa et afbud). Desvaerre var sigtbarheden generelt ganske skidt (10-12 meter og nogle gange mindre), hvilket har betydning dels for hvor mange og hvor laenge man kan se dyrene under vandet, dels kvaliteten af billederne. Opsummeringen af nedenstaaende beskrivelser over vores dagsture er, at dykningen paa Galapagos var helt fantastisk, og at det - paa naer den daarlige sigtbarhed - til fulde levede op til vores hoeje forventninger :-).

Gordon Rocks - 24. september 2008

Vores foerste tur gik til Gordons Rock. Vi havde et testdyk paa oeen Plaza, hvor vi dykkede med en masse rigtigt legesyge soeloever - god begyndelse. Ved Gordon Rocks saa vi HAMMERHAJER allerede efter 2 minutter (paa foerste dyk). Okay, det var jo ligesom det vi var kommet for, saa vi var godt tilfredse! Desvaerre var sigtbarheden ikke saa god, saa vi fik ikke fornoejelsen saa laenge, men vi saa en hel del hajer (herunder en gruppe paa 10-12 hammerhajer), rays, skildpadder og soeloever paa disse to foerste dyk, og alt i alt var det to meget glade dykkere, som kom tilbage til Puerta Ayora den dag.

Seymore - 25. september 2008

Vores anden dykkertur gik Seymore (det nordlige Santa Cruz). Vores foerste dyk var ikke specielt fantastisk (efter "Galapagos-standard") - vi saa en del hajer (endnu engang en gruppe paa 8-10 hammerhajer), rays, en skildpadde, Galapagos garden eels, og ganske faa fisk. Desvaerre var sigtbarheden endnu engang halv-daarlig. Paa vores andet dyk var der staerk stroem, saa vi klamrede os til klipperne (ligesom stroemmen hev i regulatoren i munden), mens vi noed synet af de mange nysgerrige hajer (over 50 primaert white-tipped), som kom rigtig taet paa (inden for en meter). Derudover var der fine koreller med masser af fisk og sidst paa dykket en del skildpadder. Turen hjem foregik med taxa fra nordoeen - helt okay, at vi ikke skulle sejle de 2 timer tilbage til Puerto Ayora, men kunne noejes med 40 minutter i en bil.

Floreana - 1. oktober 2008

Turen til Floreana skulle egentlig have vaeret en dagstur uden dykning, men da vi "kun" skulle betale 30 USD mere for en dykkertur, var vi ikke i tvivl om, hvad vi helst ville. Turen til Floreana tager 2 timer med baad, men heldigvis var vejret fint, og der var ikke de store boelger. Da vi kom til vores foerste dykkersted, var der et par skildpadder, som havde sex i vandoverfladen. Desvaerre saa vi ikke alverden paa selve dykkene (efter Galapagos-standard). Vi fik dog set batfish (flagermusfisk), som kun findes paa Galapagos, og de saedvanlige skildpadder, hajer og et par rokker. Vi var noget skuffede over turen og dykkerguiden, som virkede noget uengageret, men det er svaert at sige, at det var daarlige dyk - det kommer jo an paa, hvad man sammenligner med.

Cousins Rock - 2. oktober 2008

Cousins Rock ligger et stykke fra klippeoeen Bartolome (som ligger ikke langt fra oeen Santiago nord for Santa Cruz). Det tager godt 3 timer med baad fra Puerto Ayora, saa vi koerte i taxa op til Seymore, og tog baaden herfra - en baadtur paa ca. 1 1/2 time. Paa baadturen saa vi en masse delfiner, som desvaerre er naermest umulige at faa gode billeder af, men vi noed synet af de 50-100 delfiner i et kvarters tid, inden vi sejlede videre. Da vi kom ned paa vores foerste dyk, var sigtbarheden den daarligste, vi havde haft indtil videre. Dykkerguiden brugte en masse tid - desvaerre forgaeves - paa at lede efter soeheste, og ud over en del skildpadder, var der ikke meget at se...........indtil 5 minutter foer vi skulle op - pludselig bankede dykkerguiden som en aandssvag paa sin tank for at faa vores opmaerksomhed, og der kom en MANTA-RAY (kaempe rokke paa ca. 4-6 meter). Saadan en har Helle aldrig set, og det var et stort oenske, saa vi var rigtigt heldige - FEDT!!! Havde sigtbarheden bare vaeret lidt bedre, kunne vi have nydt den laengere tid, men det var alle pengene vaerd. Desuden saa vi et par rokker og yderligere en skildpadde inden vi skulle op - utroligt, som et daarligt dyk kan aendre sig paa faa minutter!

I frokostpausen mellem dykkene lagde vi til ud for en klippe, hvor vi kunne se pingviner og soeloever, hvilket var god underholdning. Andet dyk tog vi ved Seymore i stedet for ved Cousins - de haabede vel paa, at sigtbarheden var lidt bedre her. Sigtbarheden var ikke meget bedre, men endnu engang var der god stroem (dog ikke helt saa staerk som sidste gang), og endnu engang fik vi set masser af hajer, skildpadder og eagle-rays (i grupper paa op til 5-6 stykker og de var kun et par meter fra os), saa det var en ganske perfekt dag!

Kickers Rock - 7. oktober 2008

Denne dykkertur, som var fra San Cristobal, var vi noget i tvivl om, hvorvidt vi skulle tage afsted eller ej. Vi havde jo set alt, hvad der var at se (paa naer hvalhajer, men dem skal man vaere usandsynlig heldige for at se), saa kunne vi blive andet end skuffede.....? Vi blev dog enige om at tage afsted, da der er lang tid til vi skal dykke igen, og det kunne jo vaere, at vi kunne se hammerhajer en sidste gang. Vi havde rigtig fint vejr, og baadturen var fredelig. Vores foerste dyk var ikke noget saerligt (daarlig sigtbarhed og ikke meget at se, som vi ikke allerede havde set rigtig mange gange - Galapagos og white-tipped sharks, forskellige rays og skildpadder). Vi vidste, at det andet dyk ville blive lidt af et "alt eller intet"-dyk. Der var relativt staerk stroem, hvilket tegnede godt, og efter at have ligget og klamret os til et klippestykke et stykke tid kom der en gruppe hammerhajer (10-15 stykker) forbi ca. 4-5 meter fra os - tak for det; et "alt" og ikke "intet"-dyk. Og saa var gruppen endda saa venlig at komme tilbage endnu et par gange - lige over hovedet paa os!! Desvaerre havde vi ikke en fotograf med paa denne tur.

Equador - Guayaquil

10. - 13. oktober 2008

Vi skulle med bussen kl. ca. 7, saa det var endnu engang tidligt op. Det viste sig heldigvis, at der var god benplads i bussen og efter 9 timer naaede vi Guayaquil sidst paa eftermiddagen. Vi blev selvfoelgelig sat af uden for byen - typisk at busterminalerne ikke ligger inde i byen, hvilket man jo godt kan forstaa, men det er noget upraktisk med hensyn til hoteller osv. Vi proevede at finde en bus, der gik ind til centrum, og da det ikke lykkedes, gik vi et par km op til busstationen, hvor vi paa vejen ogsaa fik spurgt et busselskab om muligheden for at tage bussen til Lima (USD 65 og 26 timer). Efterfoelgende tog vi en bus ind til byen, hvor vi efter et par forsoeg fandt et fint dobbeltvaerelse med eget badevaerelse - og varmt vand.

Guayaquil er den forretningsmaessige hovedby i Equador, og byen baerer da ogsaa praeg af at vaere relativt ung, dvs. ikke meget af interesse for en turist medmindre man kommer for McDonalds, KFC, osv. Man har dog sat hele vandfronten paa over 3 km i stand (et af sydamerikas stoerste renoveringsprojekter), og her fik vi da ogsaa en halv dag til at gaa. I et forseog paa at finde det andet busselskab med ture til Lima fik vi ogsaa set lidt af den mindre paene del af byen vaek fra turisternes blik. Da vi kom lidt for langt vaek fra centrum blev vi af de lokale bedt om at vende om, da det var et kvarter med stor risiko for overfald. De var i oevrigt flinke at slaa adressen paa buskontoret efter, og det viste sig at de var flyttet!

Da vi var "mentalt faerdige" med Equador, var vi mere end klar til at komme videre mod Peru. Vi satsede og tog ud til busselskabet om morgenen i haabet om at kune faa en billet med kort varsel - det blev heldigvis beloennet med en busbillet til midt paa dagen...... og saa ventede en bustur paa over et doegn forude!